Abonnementsartikel

Bukkefeberen har måske fået ram på en jæger på Struer-egnen, for i weekenden blev en svensk gummiged tilsyneladende forvekslet med en dansk buk

Som sædvanligt gik bukkejagten ind 16. maj. Om det er for mange timer i skydestigen, som blev for meget for en jæger, vides ikke, men politiet har fået en anmeldelse om en anskudt gummiged lidt uden for Struer. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

I løbet af weekenden fra fredag 22. maj klokken 14.30 til tidligt mandag morgen er forruden på en Volvo-gummiged blevet knust af et ukendt våben. Maskinen har holdt i en grusgrav i Fousing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet mistænker, at det er en jæger, som har sendt kuglen af sted, da der er en skydestige i nærheden.

Ifølge Dagbladet er det kun ruden, som er beskadiget på maskinen.