Abonnementsartikel

Arkil har erhvervet sig NCC's vejservice-aktiviteter - og dermed et bedre grundlag for at kunne levere konkurrencedygtig drift og vedligehold af veje og grønne områder i hele Danmark.

Arkil har fredag indgået en aftale med NCC-koncernen om at købe NCC´s vejservice-aktiviteter i Danmark i form af aktierne iselskabet NCC Road Services.

Aftalen tilfører både traditionelle vejservicekompetencer og mere specialiserede ydelser inden for fejning, afvanding og ukrudtsbekæmpelse, så Arkil i fremtiden kan levere flere konkurrencedygtige ydelser til et større antal kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jørgen Søndergaard, der er administrerende direktør i Arkil, udtaler på ryggen af opkøbet:

- Vi ser frem til at byde de cirka 200 ansatte i NCC Road Services velkommen som en del af familien i Arkil-koncernen. Vi kenderNCC som en veldrevet og kompetent virksomhed med dygtige medarbejdere, og vi ser meget frem til at kunne udvide detteforretningsområde ved at kombinere den bedste viden fra vores egen og NCC´s organisation, siger han og fortsætter:

- Med aftalen får vi et bredere fundament at stå på og kan på den måde tilbyde vores kunder en endnu større vifte af specialer.Transaktionen går nu i en sædvanlig anmeldelsesproces hos konkurrencemyndighederne, og de to virksomheder vil, indtil detteer afsluttet, fortsætte som hidtil med hver deres separate organisation og branding. Der vil for kunderne ikke være nogen forskel, da de fortsat vil blive mødt med kendte ansigter, slutter han.