Abonnementsartikel

Fra 22. august og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E45 på Vejlefjordbroen.

Der er ikke mange ting, som kan irriterer bilister lige så meget, som dårlige veje. En af tingene er dog vejarbejder. Men det ene medfører som bekendt det andet, og folk skal de næste par uger væbne sig med tålmodighed, når de skal krydse Vejlefjordbroen.

Arbejdet finder sted i begge retninger fra rampeanlæg 60 Vejle N til rampeanlæg 61a Vejle C.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den slidte asfalt affræsses, hvorefter der udføres lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning og til slut striber.

Resultatet skulle gerne blive en mere jævn kørebane og dermed et irritationsmoment mindre for de cirka titusindvis af trafikanter, der dagligt passerer broen.

For at mindske generne for trafikanterne bliver arbejdet primært udført som aften- og natarbejde mellem klokken 20.00-06.00.