Abonnementsartikel

Scantruck rykker ind på kundernes skærme.

Scantruck er klar til at rykke ind på skærmene på kundernes smartphones, tablets og computere. Maskinfirmaets brugtcenter er klar til virtuel præsentation.

- Når corona-pandemien stiller sig i vejen for, at vi forsvarligt kan invitere til åbent hus på den kendte måde, rykker vi det åbne hus ud med visning og præsentation af maskinerne direkte hos de maskininteresserede. Vi er simpelthen klar til at sende live fra både førerhuset, undervognen og alle andre steder på maskinerne. Dermed kan vi lave "walk around" med samtlige maskiner og sende til kunderne, som i ro og mag kan studere de maskiner, de finder interessante, samtidig med at vi får en snak om maskinerne, forklarer salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Transmission direkte fra brugtcentret.

Også nye maskiner

Maskinpræsentationerne hjemme hos de enkelte kunder vil ikke kun begrænse sig til de rigtig mange brugte maskiner, der er på lager og klar til levering fra brugtcentret i Skive. Der vil også være mulighed for virtuel fremvisning af nye maskiner, hvor Scantruck er solidt forsynet med egne importmærker som Komatsu, Manitou, Weycor, McCloskey og lift-mærkerne GMG, PB Platforms og som nyeste i Scantruck-familien, Platform Basket.

- Vi vil naturligvis fortsat gerne have besøg af kunder, der vil se maskinerne i virkeligheden og sparke dæk, og mange lægger heldigvis også vejen forbi. Men hvis de ikke har mulighed for at komme forbi, kan en virtuel fremvisning være en rigtig god mulighed. Og altså også i stedet for et stort åbent hus-arrangement i denne corona-tid, siger Claus Bjerregaard.