Abonnementsartikel

Aarhus Letbane indviede mandag et helt nyt stop, hvor en ny bydel med 1200 nye boliger er klar om få år.

AARHUS: Der var linet op med rød løber, rådmandstale og kransekage, da Aarhus Letbane mandag eftermiddag kunne klippe båndet til et helt nyt letbanestoppested i Risskov - Risskov Strandpark - i den sydligste ende af bydelen. Det bringer antallet af letbanestop i Risskov op på tre.

Selve indvielsen blev foretaget af Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, sammen med adm. direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, og KPC's udviklingsdirektør, Henrik Hoffmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at betjene områdets nuværende beboere, skal stoppestedet også gøre den offentlige trafik lettere tilgængelig for de op mod 3000 nye borgere, der frem mod 2024 flytter ind i Bindesbøll Byen, en helt ny bydel, hvor det tidligere psykiatriske hospital lå.

Her er KPC i disse år i gang med at opføre 1200 nye boliger på den gamle hospitalsgrund. Grunden købte KPC sammen med PKA og Lærernes Pension for et par år siden.

Dengang blev der lavet en udviklingsaftale med kommunen som betød, at KPC og de to pensionskasser skulle være med til at finansiere etableringen af det nye letbanestop.

rich-media-2
Første stop ved det nye stoppested mandag eftermiddag. Foto: Torben Jastram.

- Det nye letbanestop giver borgerne i det sydlige Risskov en god, hurtig og nem forbindelse til midtbyen og til oplandet. Jeg er glad for, at det gennem et godt og tæt samarbejde er lykkedes at få etableret et nyt letbanestop i et område med mange potentielle brugere af letbanen, sagde Bünyamin Simsek, rådmand, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, umiddelbart inden han klippede snoren og indviede stoppet.

Arkil har stået for anlægsarbejdet i forbindelse med det nye letbanestop.