Abonnementsartikel

Ofte - alt for ofte ifølge sjællandsk entreprenør - bruger man nye råstoffer ved ledningsarbejder i stedet for at genbruge jorden, man har gravet op på stedet.

NÆSTVED: Bunke efter bunke ligger på det lokale forsyningsselskabs ressourceplads ved siden af spildevandsanlægget. Bunkerne varierer i både farve, størrelse og tekstur. Og hver bunke er forsynet med et skilt med et nummer på.

Bunkerne består af jord, ofte forurenet, fra NK Forsynings mange projekter i og omkring Næstved. Men i stedet for at køre jorden til et deponi, bliver hver bunke analyseret. Når svaret kommer, vil til og med klasse 2 jord blive genbrugt efter Karsten Reinhard har haft fingrene i det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Anlægget fra Zemmler tager sig af sorteringen på pladsen i Næstved.

Han er entreprenør og kloakmester fra Vordingborg-kanten, hvor han har gjort genanvendelse og forædling af jord til et forretningsben.

Man øger forureningen

Jorden kommer fra kloak-, fjernvarme- og vandledningsprojekter - både nye rørføringer og fra renoveringer.

- Normalt kører man jorden væk på et deponi. Derefter kører man i grusgraven og henter friske råstoffer, som man fylder i hullet, fortæller Karsten Reinhard.

Den opgravede jord er - især i byområder - forurenet i en eller anden grad, mens de jomfruelige råstoffer fra grusgraven er så rene, som de kan være.

- Det betyder, at man reelt øger mængden af forurenet materialer, når man fylder råstoffer ned i forurenede omgivelser, siger Karsten Reinhard, som ikke ser meget mening i processen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Det færdige produkt klar til at fylde i NK Forsynings projekter i Næstved.

Foruden den miljømæssige problemstilling står Danmark også overfor udfordringen med svindende naturressourcer. Råstoffer i form af sand og grus er nemlig en mangelvare i andre lande, mens vi endnu har herhjemme. Men det er en stakket frist, ikke mindst i Region Hovedstaden, som forudsiges at løbe tør for råstoffer allerede i 2027 i de nuværende grusgrave.

CO2-besparelse

På ressourcepladsen i Næstved kører lastbilerne ikke tomme derfra, når de har læsset materialer af.

I stedet for at køre i grusgraven får chaufføren et læs genbrugsjord eller rørgrus med, som er blevet godkendt til indbygning i og omkring rørledninger.

Det er en blanding af det jord/grus, som der modtages på pladsen. Det er en blanding af alt det jord, som Karsten Reinhard har modtaget på pladsen, der er sorteret for sten og affald. Indholdet er maksimalt klasse 2 jord. Ud over mindre brug af nye råstoffer, er der også andre fordele ved genbruget, ifølge manden bag.

- Der er en klimagevinst, fordi vi ikke skal transportere materialer lige så langt. Som det er nu, skal forurenet jord normalt til Københavns Nordhavn. Det er mere end 100 kilometer hver vej fra Næstved, fortæller Karsten Reinhard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På vejen tilbage skal man så forbi grusgraven, hvor der også er udledt CO2 i udvindingen.

Endeligt er det også en billigere løsning på sigt, fortæller Karsten Reinhard, idet der både er en besparelse i form af transport og indkøb af materialer.

- Der skal lægges en investering fra begyndelsen, men den er hurtigt tjent hjem ved brug af ressourceplads som her i Næstved, siger Karsten Reinhard, der stadigvæk har samme setup kørende i Vordingborg.