Abonnementsartikel

Titan Nedbrydning kaster sig over totalnedbrydning, men det kræver kraftigere grej. Første investeringer er i en af Hitachi nye Zaxis-7-modeller.

- Upcycling og genbrug af byggematerialer er et forretningsområde, vi arbejder en del med i dag. Fremtiden er bæredygtig med en mere cirkulær økonomi, og der vil komme mange flere krav til, hvordan vi skal håndtere materialerne, fortæller Heino Sørensen, direktør og medejer af Titan Nedbrydning.

Virksomheden fra Aalborg har hidtil fokuseret mest på indvendige rydninger og miljøsaneringer, men vil fremover varetage flere totalnedbrydninger. Det sker blandt andet efter anskaffelsen af en knap 32 tons Hitachi ZX300LC-7 gravemaskine med Rotar sorteregrab og Rammer hammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Hitachis Zaxis-7-serie er blandt de nyeste i maskinparken hos den hastigt voksende nedbrydder fra Aalborg.

Maskinfører med på råd

Virksomheden har længe overvejet at anskaffe tungere maskingrej, men de skulle også have en mand til at køre maskinen. Han er fundet og hedder Jonas Rasmussen.

- Som maskinfører kom han med i beslutningen om, hvad vi skulle vælge, og her blev vi enige om en Hitachi. Dels fordi han har gode erfaringer med deres gravemaskiner, dels fordi den her nye model i Zaxis-7 serien er hurtig og samtidig efterlever alle de nyeste miljøkrav, siger Heino Sørensen og tilføjer:

- Det betyder meget for os som seriøst nedbrydningsfirma. Både i forhold til, hvor meget CO2 maskinen udleder, og med hensyn til driftsøkonomien. Nogle gravemaskiner i den størrelse bruger op til 30 liter brændstof i timen, mens vi kan se, at den her kun bruger 17 liter. Det er vigtigt.

rich-media-3
Bygningen på indfaldsvejen til Struer har ikke mange chancer mod det kraftige grej.

Nænsom håndtering

Byggematerialer skal i sagens natur håndteres mere nænsomt, når de skal genanvendes.

- Sorteregrabben er så præcis, at man kan samle en fodliste op, men den mest effektive måde at spare timer på er, når der samtidig går en 'håndmand' omkring maskinen og plukker, fortæller Heino Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Håndmanden kan roligt bevæge sig rundt, for maskinførerens udsyn er fint.

Når der går en håndmand sammen med den stærke maskine, har det stor betydning, at han har et perfekt udsyn.

- Jeg har en håndmand med 9 ud af 10 gange, så det fungerer rigtig godt med skærmen, hvor jeg kan se hele vejen rundt om maskinen. Og så fik vi monteret gitter på forruden, hvor jernet er vinklet, så jeg ikke kigger ind i siden af det hele tiden. Det er godt tænkt, siger Jonas Rasmussen.

Hurtigere med ekstra pumpe

Maskinføreren har kørt nedbrydning i 17 år, heraf fire år på en Hitachi. Han fremhæver hydraulikken som en klar fordel.

- Det gør maskinen hurtigere. Den ekstra pumpe betyder, at maskinen ikke kun prioriterer sig selv, men også redskabet, så man kan bruge flere funktioner på én gang. Her mærker man tydeligt fordelene ved hydrauliksystemet, siger han og fortsætter:

- Man kan alting med en sorteregrab. Containerne står rundt omkring, og jeg kan vippe tingene det sidste stykke. Så går det hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Titan Nedbrydning har fået deres Hitachi ZX300LC-7 leveret med en Rammer Hammer R35P med spidsmejsel samt en Rotar Sorteregrab RG 50N med integreret SQ80 ophæng. Maskine og udstyr har været i gang med en nedrivning af en forretningsbygning i Struer, hvor der efterfølgende opføres en Jem & Fix på grunden.