sonsoreret-indhold

Abonnementsartikel

Udviklingen inden for robotteknologien de seneste år har budt på store fremskridt. Der bliver udviklet robotter der kan klare et væld af forskellige opgaver, og de er klar til - ikke at overtage - men at hjælpe.

Automatiseringen af jobs er en ofte diskuteret ting der ikke altid bliver betragtet som positiv. Det er dog uden god grund, da robotternes indtog ikke skal frygtes. For vi er godt rustet i Danmark til at modtage robotterne, og de kan forbedre både jobtilfredshed og økonomi.

Hvad kan de?

Robotter kan forbedre din arbejdsplads på mange måder. Inden for landbruget er der bl.a. kommet løsninger til landmanden der kan hjælpe med at optimere afgrøden og hjælpe med hvornår det er bedst at høste. Inden for produktion og automatisering kan en investering i robotter hjælpe med at automatisere en del af det arbejde som er mest ensartet.

Cobot løsninger fra Universal Robots har eksempelvis hjulpet den svenske produktionsvirksomhed, FT-Produktion med at optimere deres produktion. FT-Produktion oplevede at de havde svært ved at følge med den stigning i ordrer de fik, da de havde svært ved at rekruttere kompetente medarbejdere. En investering i automatisering af visse opgaver blev tjent ind på 9 måneder, og har også forbedret personalets jobtilfredshed, ved at byde på mere variation i jobbet. Firmaet blev uddannet til at betjene maskinerne og virksomheden har nu ikke længere problemer med at bibeholde og tiltrække arbejdskræft.

Skal du frygte for din jobsikkerhed?

Som ovenstående afsnit antyder, skal vi byde de teknologiske fremskridt velkomne. Ifølge Philipp Schröder, der er professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, og medlem af regeringens disruptionråd skal vi ikke frygte at robotterne gør os arbejdsløse. Den skandinaviske model for jobsikkerhed er inspiration fra mange lande, der alle kigger mod Danmark for inspiration. Her har vi nemlig et sikkerhedsnet bag os, der giver os rig mulighed for at efteruddanne os.

De danske virksomheder opfordres til at re-allokere og indrette sig efter ændringerne, da visse befolkningsgrupper kan blive ramt hårdere end andre af de teknologiske fremskridt. Der vil dog gå langt tid før robotter kan erstatte mennesker totalt, hvorfor Philipp Schröder også roser den danske model, der er god til at hjælpe ufaglærte i jobs, så længe de er klar til at omstille sig til efterspørgslen.

Som i tilfældet med svenske FT-Produktion hvor robotter kunne assistere i produktionen, har de altså tilpasset deres virksomhed til de teknologiske fremskridt, og ikke blot ladet disse erstatte deres personales jobs.