Abonnementsartikel

Onsdag eftermiddag faldt en mand ned i en elevatorskakt på en byggeplads i Slagelse.

Under arbejde på et nybyggeri kom en mand onsdag grueligt galt af sted. Det bekræfter vagthavende hos Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi, Kent Edvardsen, overfor B.T.

- Han arbejder i et byggeri, hvor de er ved at opføre nye ejendomme. Han arbejder i elevatorskakten, da han falder 18 meter, udtaler han til avisen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu er han indlagt på Slagelse Sygehus, hvor hans tilstand er stabil. Han har dog brækket en del knogler i kroppen.

Tilsyneladende har nogle plader, som lå på tværs af elevatorskakten på hver etage, været med til at redde arbejderen fra den visse død.

Sn.dk skriver torsdag morgen, at arbejdet indtil videre er indstillet, og at man holder et ekstraordinært sikkerhedsmøde på byggepladsen fra morgenstunden.