Abonnementsartikel

Schäffer og Helms TMT-Centret lancerer nyheden 5470 Z. Hjullæsseren på fem ton har en revideret arm med Z-kinematik, som giver et bedre udsyn til redskaberne, da tårnet bliver lavere.

Den første Schäffer 5470 Z fik en kanonstart i Danmark. Den nåede ikke at være et døgn i landet, inden den blev demonstreret til en østjysk kommunes entreprenørafdeling. På baggrund af tidligere tilbudsgivning førte dette til et bekræftet køb på dagen.

Den nye hjullæsser er udstyret med en Deutz-motor med enten eller 75 hestekræfter. Begge varianter opfylder Stage V-kravene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udsyn fortil var et nøglepunkt til opdateringen af arm og kabine. Den lave forende og den smalle arm, kombineret med førerens hævede siddeposition, giver et forbedret udsyn til redskabet.

rich-media-2
Der er blevet kræset for udsynet, så maskinføreren har godt overblik over redskabet.

Løftehøjden for læsseren er 3,25 meter med en løfteevne på 3,6 ton. Den særlige stærke z-kinematik på værktøjscylinderen sikrer høj brudkræft. Derudover er det nye førerhus mere rummelig og giver mere sidde- og arbejdsplads.

Arbejdshydraulikken har en ydelse på 65 liter i minuttet med mulighed for at øge det til 74 liter i minuttet med den større motor.

High Traction Force (HTF) og Schäffer Power Transmission (SPT) leverer tekniske innovationer og yderligere kørekomfort. HTF regulere automatisk skubbekraften, så læsseren kan levere det højest mulige drivkraft, selv i et højt gear. Det eliminerer behovet for at skifte til første gear, for eksempel når man kører ind i en bunke grus.

SPT er et elektronisk reguleret drev tilpasset dieselmotorens drejningsmoment, så driftsomkostningerne falder, når dieselforbruget reduceres. Det valgfrie potentiometer fungerer som fartpilot, og læsseren holder automatisk en konstant hastighed uafhængigt af motorhastigheden - især praktisk, når man arbejder med en kost.