Abonnementsartikel

Den tyrkiske producent af kraftige entreprenørmaskiner har rundet maskine nummer 50.000.

Det er lidt af en milepæl, Hidromek rundede omkring årsskiftet.

- Vi har solgt mere end 50.000 maskiner fordelt på over 100 lande på seks kontinenter. Vi sender vores dybeste tak til vores team, forhandlere, tjenester, leverandører, kunder og alle vores interessenter, som vi er stærkere sammen med, siger viceformand og direktør Ahmet Bozkur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Hidromek blev grundlagt i Ankara i 1978.

Med 2000 ansatte producerer Hidromek rendegravere, bæltegravere, hjulgravere, gummihjulslæssere, gradere og tromler. Det sker på seks fabrikker - fire i hjembyen Ankara, en i Izmir ligeledes i Tyrkiet samt i Chonburi, Thailand.

Den tyrkiske producent er lige nu i gang med at bygge et nyt produktionsanlæg ved Ankara på et område på 140 hektar. Den første del af fabrikken er allerede i drift, hvorfra man blandt andet producerer gearkasser, aksler og forskellige hydrauliske komponenter.

rich-media-3
Hidromek gjorde sidste år comeback på Yellw Table-listen over verdens største producenter af entreprenørgrej.

Til næste år er det planlagt at faciliter til gravemaskinerne står klar. Det vil øge kapaciteten hos Hidromek, som også forventer, at det vil øge antallet af ansatte.

I Danmark bliver Hidromek importeret af KSM Maskinservice fra Fyn.

rich-media-4
Der er maskiner kørende i mere end 100 lande fra den tyrkiske producent.