Abonnementsartikel

To bomber fra Anden Verdenskrig er fundet på havbunden ved Rødbyhavn, hvor man lige nu er i gang med det enorme anlægsprojekt.

Fundet af to bomber fra Anden Verdenskrig blev gjort under det forberedende arbejde med den rende, som sænketunnelen skal ligge i. Det skriver TV2 Øst.

En ubemandet miniubåd afsøger havbunden, og det var på videobilledet herfra, at de to bomber dukkede op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en del af standardarbejdet, når man skal grave i havbunden, at man undersøger, hvad der gemmer sig af ting dernede. Vi skal ikke ramme noget, som eksempelvis kan eksplodere, ligesom der også kan ligge andre genstande. Tidligere har vi fundet arkæologi og gamle cykler dernede, siger Morten Kramer Nielsen til TV2 Øst.

Søværnets Dykkertjeneste skal nu tage sig af de to bomber, der er henholdsvis en flybomber og en dybdebombe. Sidstnævnte kan ikke flyttes, og derfor skal den detoneres på stedet. Ifølge TV2 Øst indeholder dybdebomben omkring 60 kg. sprængstof og ligger på 29 meters dybde.