Abonnementsartikel

Det bliver angiveligt den første af sin slags i verden, hvis nordmændene får stemt anlægget af en 1700 meter lang skibstunnel igennem.

Kraftig strøm, massivt blæsevejr og en topografi på havbunden, som gør forholdene uforudsigelige.

Havet ud for den vestnorske halvø Stadlandet er blandt de farligste sejlområder på den norske Atlanterhavskyst, men inden længe kan man måske helt slippe for at sejle rundt om halvøen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Tunnelens dimensioner: Illustration: Norwegian Coastal Administration/ Appex.

I mange år har idéen om en skibstunnel ved halvøens rod været på tegnebrættet, men senest har et prishop på det estimerede budget igen forsinket projektet. Nu skulle anlægsfasen dog nærme sig med hastige skridt.

- Stad Ship Tunnel er et spændende projekt, der er unikt i verdenssammenhæng. Det har været en lang rejse, og midlerne har ikke altid været tilstrækkelige. Efter budgetforhandlingerne vil der nu være midler til at starte projektet i 2021. Det betyder, at projektet vil blive gennemført. Dette er en stor dag for den nordvestlige del af Norge, siger den norske transportminister Knut Arild Hareide.

rich-media-3
Fem skibe vil kunne passere i timen. Visualisering: Kystverket/Snøhetta/Plomp.

Projektet mangler nu at blive stemt igennem det Stortinget. Når det sker, kan projektet gå i gang.

Åbner om fem år

Med den nuværende tidsplan vil skibstunnelen kunne åbne i 2026. Inden da skal man fjerne omkring tre millioner kubikmeter sten fra det norske fjeld. Det er rundt regnet otte millioner ton materialer.

rich-media-4
Der bliver en 3,5 meter bred gangbro på hver side. De bliver beklædt med fendere, så de kan danne værn for tunnelvæggene fra de store skibe, og bruges til at få folk væk i tilfælde af en evakuering fra et skib inde i tunnelen. Visualisering: Snøhetta/Kystverket.

Tunnelen bliver 1,7 kilometer lang. Højden over vandoverfladen er 37 meter og bredden 26,5 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen er estimeret til at lande på 2,5 millarder danske kroner.