Abonnementsartikel

Ved brug af en 500 ton platform og fjernstyrede nedbrydningsmaskiner er P. Olesen halvejs i mål med at nedbryde 88 meter Carlsberg-vartegn på Vesterbro i København the TopDownWay.

Det er ikke helt traditionelle nedbrydningsmaskiner, der nu har taget 40 meter af toppen på Carlsbergs ikoniske 88 meter høje kombinerede kontor- og silobygning på Vesterbro. Gravemaskinerne er udstyret med specielle knækarme til at knuse betonen i højderne, og én af dem kan fjernstyres af de italienske TopDownWay-specialister fra firmaet Despe fra et cockpit med tre skærme og joystick, så de fodboldstore bidder af bygningen kan blive sendt mod bunden uden at udgøre en fare for sikkerheden.

rich-media-1
På de faste dæk benyttes gravemaskiner på bælter, der hejses op og ned af tårnkranen. Foto: Jakob Tilma

- Vi hænger den hen over silorørene, så den kan stå på jernben og så kan den fjernstyres fra en boks helt oppe på TopDownWay, fortæller afdelingschef og medindehaver af P. Olesen, Peter Olesen til Maskinteknik en travl og larmende dag på nedrivningspladsen sidst i marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Skærebrændere og borehammer i aktion 40 meter over gadeplan i den gamle kombinerede kontor- og silobygning. Foto: Jakob Tilma

Nedrivning TopDownWay

Metoden er ny, og det er kun tredje gang den benyttes i verden, og det er første gang i Danmark, og selv om selve maskinerne, der bider sig igennem den armerede beton, ikke hører til markedets største, så er hele setuppet, som lige nu er monteret 40 meter over gadeplan, bestemt ikke en letvægter.

rich-media-4
Den ikoniske grønne glasfacade hejses ovenud fra TopDownWay. Foto: Jakob Tilma

- Den kommer på cirka 50 biler, den stilladskonstruktion, og så bliver den samlet styk for styk. Der bliver hejst stykker op fra et par tons og op til 23 tons som det tungeste element, og så bliver den samlet, og så vejer den omkring 500 tons, når den hænger deroppe, siger Peter Olesen.

rich-media-5
En styrepult højt over byggepladsen kontrollerer alle de mange donkrafte, der holder den 500 tons tunge platform fast på bygningen. Foto: Jakob Tilma

Når konstruktionen er på plads, så bliver maskinerne hejst op på skift, alt efter hvad der skal bruges på dagen. På dækket kan gravemaskiner på bælter klare opgaven, men når det foregår ude over silorørene, så hejses spideren op, og er der ikke mulighed for at få et meget godt grundlag at stille den på, så sker nedbrydningen via fjernststyring, og så går det ellers bare bid for bid nedefter.

- De klipper så lige så stille ned, og når de så kommer cirka fire meter ned i konstruktionerne, så sænker de TopDownWay, og når de har sænket den, så hæver de det ene ben, klipper cirka 3-4 meter ned på det ben og sænker det ned, så det står stabilt på søjlerne derinde, og så hæver de det næste ben, og sådan gør de hele vejen rundt indtil alle ben er i top igen. Så sænker de fire meter igen - og så fremdeles dernedad.

rich-media-6
Byggepladserne ligger tæt på den tidligere bryggeri-grund. Foto: Jakob Tilma

Og skulle der ske en uønsket forskydning af vægten på den 500 tons tunge jernkonstruktion 40 meter over jorden, så standses og stabiliseres konstruktionen fra en pult i en container på toppen af nedbrydningen, hvorfra også de enkelte stempler kan styres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindsker støv

Fra toppen af stålkonstruktionen bliver det tydeligt, at der ikke er tale om et helt almindeligt bygningsstillads. Ud over at være en platform for maskinerne, der på skift hejses op og ned fra toppen af med byggepladsens tårnkran, så er der monteret stilladser nedover ydersiden på bygningen, hvorfra plader fra glasfacaden og forankringen kan tages ned plade for plade og beslag for beslag efterhånden som platformen bliver sænket.

rich-media-8
Der er god plads til at tage glas og aluminiumsprofiler bort fra ydersiden af bygningen fra TopDownWay. Foto: Jakob Tilma

- Vi har håndfolk til at gå og tage glaslister og glasfacaden af, og selvfølgelig tager vi aluminium ned og lægger på paller og i big-bags, og så bliver de hejst ovenud og ned i containere, forklarer Peter Olesen fra den solide konstruktion, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Københavns mange tårne.

Umiddelbart kan bunden ikke ses i de dybe rør øverst i ruinen, der tidligere har været fyldt med malt brugt til brygning af øl. Den brudte beton bliver smidt i dybet, og sidst på dagen, når det italienske hold på toppen bestående af otte mand, er gået hjem for dagen, så går nogle af P. Olesens 10 mand på byggepladsen på arbejde i bunden af siloen.

rich-media-9
Der er fuld fokus på sikkerheden i Carlsberg Byen. Foto: Jakob Tilma

- De største stykker, der kommer ned, det er i fodboldstørrelse, de kommer ned igennem de gamle korn-silorør, som går helt til kælderen. Vi har skåret nogle huller i silo-bundene, så de ryger i kælderen, og så har vi en specialkonstrueret arm, vi har sat på en almindelig gravemaskine, som vi så graver ud om eftermiddagen, forklarer Peter Olesen og forklarer, at nedrivningen har budt på andet en beton og stål.

P. Olesen startede ud med at pille alle lette ting ud, og så ventede der ellers en stor miljøsanering med vægge, der skulle sandblæses for PCB og trapper med asbest i, og den del af nedbrydningen tog cirka seks måneder før selve den tunge del af nedbrydningen fra toppen af kunne begynde, og det anslår Peter Olesen ligeledes vil tage seks til otte måneder i alt, og han påpeger, at det er en udfordring at lave så stor en nedrivning midt i et nyt boligkvarter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-11
Beton og stål bliver sendt ned i bunden af de gamle silorør, hvorfra de hentes ud med en specialbygget gravemaskine. Foto: Jakob Tilma

Byggepladser overalt

Området på den gamle Carlsberg grund er fyldt med byggepladser, hvor de nye boliger og kontorbygninger ikke allerede er på plads og taget i brug, det stiller store krav til koordinationen byggepladserne imellem.

- Carlsberg Byen har en ugentlig planlægningsdag, hvor man sidder ned og planlægger med alle de andre byggegrupper, og snakker om hvor mange lastbiler, der skal ind her og der og alle vegne, og det spiller egentlig godt sammen det hele. Og det er ifølge Peter Olsen vigtigt med en tæt dialog, fordi der udover en stor trafik til og fra området med byggematerialer findes naboer meget tæt på.

- Der bor folk meget tæt på, og det er også derfor, der er valgt den løsning med italienerne, der kommer med den her stålkonstruktion, vi kan sætte ovenpå. Der kommer intet ned på siden af den, så alle kan gå sikkert omkring, det har også været en af udfordringerne, vi har haft herinde.

rich-media-12
Otte italienere og 10 danskere arbejder fuld tid på nedrivningen af den ikoniske bygning i Carlsberg Byen. Foto: Jakob Tilma

Der kommer intet ned på siden af den, så alle kan gå sikkert omkring, det har også været en af udfordringerne, vi har haft herinde.

Peter Olesen, medindehaver hos P. Olesen