Abonnementsartikel

I kampklar form skyder Caterpillars nye 992 vægten op på næsten 106 ton.

Den amerikanske maskinmastodont Caterpillar er klar med en ny gummihjulslæsser af fra de store klasser. Cat 992 er med sine små 106 ton cirka seks ton tungere end forgængeren med samme nummer dog forsynet med et K.

Ifølge Caterpiller er der dog sket en del mere end lidt ekstra kilo og noget bogstavskløveri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye 992 kommer med en Stage V-motor. Den giver power til at øge produktiviteten med op til 32 procent, ligesom effektiviteten sammenholdt med brændstofforbruget er forbedret med helt op til 48 procent.

rich-media-2
992 er en tungere end forgængeren, men den er alligevel mindre tørstig. Pressefoto.

Hjullæsseren målrettet råstofindustrien har også fået en overhaling, når det kommer til at reducere vedligeholdelsesomkostningerne. De skulle være reduceret med omkring 10 procent, lyder det fra Caterpillar.

I standardudgaven løfter 992'eren 25,5 ton, men den fås i flere andre setup, blandt andet i en udgave med ekstra tippehøjde.

En række udviklinger og teknologier øger alt fra sikkerhed til komfort over produktivitet.

I kabinen får man blandt andet et bedre udsyn med større forrude, mens kigget bagud er sikret med kamera, hvor billedet vises på en ottetommer skærm, der er dedikeret til opgaven. Det er muligt at udvide udsynet til en 270 graders vinkel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kameraskærmen er selvfølgelig ikke den eneste i kabinen. Den er yderligere forsynet med to 10-tommer skærme, hvor maskinstyringen og -overvågningen kan styres fra.