Abonnementsartikel

Købet af NCC Road Service er endnu ikke godkendt af konkurrencemyndighederne, så Arkil vælger at trække stikket.

Da Arkil i begyndelsen af juli sidste år annoncerede et køb af NCC Road Service blev der indført en tidsfrist på ni måneder til godkendelse fra konkurrencemyndigheder. Men godkendelsesprocessen er ikke blevet gennemført inden udløbet af denne frist, og der er ikke udsigt til en snarlig godkendelse. Derfor har Arkil valgt at droppe opkøbet. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi er kede af, at fusionen ikke kunne gennemføres inden udløbet af tidsfristen, for vi havde set meget frem til at byde de ca. 200 ansatte i NCC Road Services velkommen i Arkil. Aftalen ville have tilført både traditionelle vejservice-aktiviteter og mere specialiserede ydelser inden for fejning, afvanding og ukrudtsbekæmpelse, så Arkil kunne levere flere konkurrencedygtige ydelser til nuværende og nye kunder. Nu vil vi i stedet forfølge en strategi, hvor vi over tid igennem organisk udvikling og eventuelt mindre opkøb opnår den udvikling og de synergier, som købet af NCC Road Services ville have givet os, lyder det fra adm. direktør Jørgen Søndergaard, Arkil A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NCC vil derfor forsætte forretningen, mens alternative muligheder for salg overvejes.

- Vi har en god og sund forretning, som løser en lang række opgaver for både offentlige og private kunder. Vi har gode, trofaste medarbejdere, som fortsætter det gode arbejde med at levere på vores kontrakter og vinde nye, siger Ivan Pedersen, direktør i NCC Road Service.