Det skete på Falstersiden, hvor de to første brofag bygges og støbes på stedet.

Støbningen begyndte klokken 7 tirsdag morgen og stod på i 17,5 timer - til klokken 00.30. Arbejdet krævede omkring 540 kubikmeter beton, der svarer til cirka 90 betonlastbiler.

Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet fulgte med i processen og kan nu konstatere, at projektet er nået i mål med endnu en milepæl.

Der blev brugt omkring 540 kubikmeter beton i støbningen. Pressefoto.

- Støbningen er blevet forberedt omhyggeligt gennem et par måneder, så det er med stor tilfredshed, at vi har fået taget det første skridt mod at få de to første brofag støbt færdig, siger han.

Efter bundpladerne i begge brofag er støbt, går entreprenørens mandskab i gang med forberedelserne til at støbe siderne i brodrageren. Et arbejde som vil stå på henover de næste par måneder.

Anvender tre betonpumper

Betonen producerede entreprenøren på sit eget betonblandeværk, der ligger på byggepladsen på Masnedø. Herfra blev den transporteret med lastbil til Falster.

Støbningen foregik på Falster-siden. Pressefoto.

Støbningens omfang krævede tre såkaldte betonpumper samt yderligere en i reserve. Betonpumperne er lastbiler med pumper og rørsystem monteret, så betonen kan pumpes fra den lastbil, som kommer med betonen og op til udstødningsstedet i brodrageren. Betonpumperne har en rækkevidde på op til 63 meter.

Bruger selvkomprimerende beton

Den beton, der blev anvendt til brodragerens bundplade, er en selvkomprimerende beton med en styrke på 60 MPa. Fordelen ved denne type beton er, at når betonen flyder ud over det areal, der skal udstøbes, skal den ikke efterfølgende vibreres for at få betonen til at flyde og fordele sig omkring armeringsjernet. Efter støbningen skal betonen hærde, og efter 28 døgn har den sin fulde styrke.

Herefter kan næste støbning i processen forberedes. Det bliver støbning af brodragerens sider for til sidst at støbe brodækket.