Cementindustrien er blandt verdens største udledere af CO2. Derfor er optimering af anvendelsen af beton et oplagt område at se nærmere på, når nye broer og bygværker skal opføres.

Det har man gjort i et nyt studie udarbejdet af CCL Scandinavia i samarbejde med Rambøll og Teknologisk Institut. Her har man sammenlignet materialeforbruget og CO2-aftrykket for to forskellige designløsninger for en vejbro udført i beton.

I den ene løsning skal vejbroen opføres med præfabrikerede betonelementer, og i den anden skal vejbroen opføres med efterspændt pladsstøbt beton med spændkabler. Sammenligningen viser, at den efterspændte betonbro vil reducere broens CO2-aftryk med 45 procent.

- Vi havde fra starten en hypotese om, at løsningen med efterspændt beton var mere klimavenlig, når man sammenligner med en elementbro, fordi man her optimerer anvendelsen af beton. At resultatet så viser, at man kan reducere CO2-aftrykket med 45 procent, når man benytter en efterspændt løsning, er alligevel ret overraskende, siger Bjarne Landgrebe, administrerende direktør, CCL Scandinavia.

Relevant viden for bygherrer

Studiet bidrager med relevant viden for alle bygherrer, der opfører betonbroer og viser potentialet for at opnå stor CO2-reduktion, hvis man indtænker bæredygtighed i den tidlige designfase, mener Rambøll.

- Vi oplever, at vores kunder har stort fokus på at reducere klimaftrykket og afsøger nye metoder og løsninger, der kan hjælpe dem. Dette studie er et godt eksempel på, at der allerede i dag findes kendte broløsninger, der kan tages i brug, som reducerer CO2-aftrykket uden det kompromitterer broens kvalitet og levetid. Det vigtige er, at man allerede i den tidlige designfase arbejder med forskellige modeller, hvor man indtænker materialeoptimering og miljøperformance og får det indarbejdet i det efterfølgende udbud. Både designoptimering og scenariesammenligninger er vigtige redskaber i sænkningen af CO2-aftrykket i forbindelse med infrastrukturprojekter, og det er op til bygherrerne at prioritere disse, siger Rasmus Skifter Nyholm, leder af afdelingen Bridges and Civil Structures fra Rambøll.

Studiet viser, at det er betonen, som står for op imod 75 procent af CO2-aftrykket for begge broløsninger. På grund af den markant materialeoptimering opnået i den efterspændte vejbro, reduceres CO2-aftrykket, fra hvad der svarer til 366 tonsCO2 for elementbroen til 198 ton CO2 for den efterspændte bro. Dette svarer til en reduktion på 45,9 procent og følger direkte af materialebesparelsen.