Lyt til artiklen:

Ny og mere brændstofbesparende Cat til at håndtere materialer

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Abonnementsartikel

Ny materialehåndteringsmaskine fra Caterpillar bruger mindre brændstof end sin forgænger.

Caterpillar har lanceret en ny materialehåndteringsmaskine. MH 3040 er navnet, og maskinen udkommer med et nyt "Smart Mode," der matcher maskinens ydeevne med de aktuelle arbejdsforhold og på den måde sparer brændstof. Op til 25 procents brændstofbesparelse kan der være at hente i forhold til forgængeren M325D L MH.

Materialehåndteringsmaskinen er udstyret med en ny Cat C7.1 motor, som lever op til de nye Stage V-krav, og maskinen tilbyder desuden 12 procent hurtigere svinghastighed, hvilket gør maskinføreren i stand til at arbejde hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover betyder ændringer i servicedesignet, at maskinen er op til 20 procent billigere at vedligeholde. Eksempelvis er den udstyret med et nyt oliefilter, der kan gå omtrent 3000 arbejdstimer, før det skal skiftes, hvilket er dobbelt så længe som det, der sidder på M325 L MH'en.

Materialehåndteringsmaskinen vejer 38,5 tons.