Lyt til artiklen:

Eksplosion i byggeri kræver millimeterpræcision i elforsyningen

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Abonnementsartikel

Dansk byggeri buldrer derudaf, og særligt etagebyggeriet i byerne har de seneste fem år oplevet en enorm vækst. Det stiller store krav til det østjyske forsyningsselskab Konstant Net.

Flere lejligheder og flere mennesker kræver mere strøm. Det er åbenlyst. Så når antallet af lejlighedsbyggerier på landsplan er steget med over 450 procent de seneste fem år, er det en udfordring, som forsyningsnettene og selskaberne bag har fået travlt med at håndtere.

Alene i Aarhus Kommune anslår boligprognosen for kommunen, at der frem mod 2030 skal etableres yderligere 36.110 boliger. Derfor skal ledningsnettet naturligvis opgraderes, og nye transformerstationer skal opsættes. Det er en kæmpe opgave, som Konstant Net skal løfte. Der skal ikke blot placeres kabler i jorden, de skal også registreres, kategoriseres og ajourføres i forhold til deres eksakte lokation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man står på en byggeplads og graver et hul, så skal alle vide ned på centimeteren, hvor kablerne er, ellers bliver det en rigtig skidt oplevelse for både entreprenører og forbrugere, siger Tavs Leonhardt, der er landmålingstekniker hos Konstant Net.

Nyt måleudstyr hjælper

Kombinationen af det massive byggeboom og de stigende krav til digitalisering og præcision i forbindelse med ledningsregistrering har fået Konstant Net til at opgradere deres målegrej.

Derfor har de indkøbt en Trimble S7 totalstation og en Trimble R12i GNSS-enhed til at effektivisere deres arbejdsdag.

- Vores eksisterende målegrej var aldrende og skulle opdateres. Al overgang har selvfølgelig sine knaster, men vi har ikke fortrudt. Det er blevet nemmere at nå vores arbejde, og udstyret er intuitivt, siger Tavs Leonhardt.

Geoteam, der er den danske forhandler af Trimble måleudstyr, har hjulpet Konstant Net med at konfigurere det nye udstyr, så det passer til målernes behov.