Lyt til artiklen:

Specialombygget dumper bekæmper støv på jernbanen

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Abonnementsartikel

VIDEO: Fokus på kræftfremkaldende kvartsstøv under jernbanearbejde har affødt en ny, specialombygget maskine med rengøringsvanvid.

Det vakte opsigt i den hollandske jernbanesektor, da tv-programmet Zembla i april kunne berette om større koncentrationer af kræftfremkaldende kvartsstøv under jernbanearbejde. I udsendelsen lød det, at jernbanearbejdere i mindst et årti havde været udsat for forhøjede niveauer af det farlige kvartsstøv, som kan frigives, når man arbejder med knuste sten.

En problematik det hollandske firma Berende Spoor- en Grondwerken, der har specialiseret sig i udlejning af bemandede jernbanemaskiner, hurtigt satte sig for at komme med en løsning på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De iværksatte udviklingen af en ny maskine, der kunne forhindre dannelsen af støv under jernbanearbejde. Resultatet blev en specialombygget Hydrema 912 Rail Dumper.

Skinnende skinner

Dumperen er udstyret med en tank, der kan rumme mellem seks og syv kubikmeter vand. Den kan selv opsuge vand ved egen kraft - eksempelvis fra en grøft eller et lignende opsamlingspunkt langs banen.

Vandkanonen, der er installeret foran, kan sprøjte fra venstre mod højre såvel som fra top til bund og dermed dække et stort område.

Derudover er fronten udstyret med et højtrykssystem og dyser, der kan sprøjte både sveller og skinner rene. Der er også sprinklere på siderne til at sprøjte sekundærskinnen, samt yderligere tre dyser på bagenden.

- Vi har længe ønsket at producere en selvkørende enhed, der er fleksibel, effektiv og manøvredygtig, tilbyder lavt jordtryk og er let at transportere. En jernbane-dumper var ideel til dette. Naturligvis var vi nødt til at foretage justeringer for at bygge en tank på ladet. Derudover var der behov for adskillige hydrauliske komponenter til højtrykssystemet og vandkanonen, siger Jan-Hein Schoot, der er direktør i Berende Spoor- en Grondwerken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tog halvanden måned at udvikle den første maskine, og en anden version er allerede undervejs. Der foretages enkelte forbedringer, men det hollandske firma vil ikke afsløre hvilke.