Lyt til artiklen:

Biergarten, ny direktør og nye maskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Abonnementsartikel

Den danske Cat forhandler vil med en kæmpestand på godt 2.500 kvadratmeter fylde en hel del under E&H.

Med lidt over 2.500 kvadratmeter bliver Zeppelin muligvis den mest synlige udstiller ved det kommende E&H i Herning, hvor den danske Cat-forhandler blandt andet vil have en ny læssemaskine med.

- Endelig kan vi mødes med vores kunder ansigt til ansigt. Det er faktisk første gang siden efteråret 2019, at vi nu igen kan se frem til at få en god maskinsnak med vores kunder og dyrke vores gode relationer i den "virkelige verden". Slut med hakkende videomøder og dårlig lyd, lyder det fra salgsdirektør Michael Bahn Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de tre år, der er gået siden sidste E & H, er der sket en yderligere udvikling af Cats next generation linje - særligt inden for gravemaskinesegmentet. Fra de helt små til de store gravemaskiner. Alle har været igennem en rivende teknologisk udvikling, hvilket man kan få demonstreret på de "arbejdende" stande, hvor gæsterne får mulighed for at prøve nogle af maskinerne i praksis.

Tysk stemning i Biergarten

Den 1. januar 2020 overtog Zeppelin forhandlingen af Cat i Danmark. Og nærmest fra første dag har Corona forhindret en officiel fejring. Men det bliver der nu rådet bod på.

- I vores godt 300 kvadratmeter store telt byder vi vores gæster indenfor. Vi pynter op, så det ligner en lille udgave af en tysk Biergarten. Med bl.a. loungeområde, bar, vintønder og blå/hvide vimpler. Zeppelin er grundlagt og har hovedkontor i München, og det vil vi naturligvis gerne understrege med lidt tysk oktoberfest udsmykning. Vi har også en overraskelse i ærmet, som yderligere sætter streg under vores tyske ophav, og det vil gæsterne ved selvsyn kunne konstatere, når de træder ind på vores stand, siger Michael Bahn Jørgensen.

For et par måneder siden tiltrådte Henrik Stordal som ny topchef i Zeppelin Danmark. Han står nu i spidsen for alle Zeppelin Danmarks aktiviteter, som tilsammen dækker ca. 260 medarbejdere. Han har således det overordnede ansvar for Power, Rental og Construction.

- Jeg vil være til stede på E & H torsdag og fredag, og det er en kærkommen og god mulighed for mig at mødes med vores kunder. Både så de kan lære mig bedre at kende, men også så jeg kan få et mere nuanceret indblik i deres forretning, siger Henrik Stordal.