Abonnementsartikel

V. Løwener har solgt 22 maskiner til Ramirent

Udlejningsfirmaet Ramirent udskifter nu 22 ældre infrarød-styrede jordkompaktorer med 30 nye knækstyrede jordkompaktorer fra handels- og distributionsvirksomheden V. Løwener A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om Bomag-maskiner, model BMP 8500, med trådløs radiostyring, der er mere driftsikker og fri for forstyrrelser end infrarød styring. Radiostyringen giver desuden maskinføreren mulighed for at betjene tromlen fra førerkabinen.

Jordkompaktoren har en arbejdsbredde på 850 mm. Som ekstraudstyr kan den forsynes med udvidelsesringe, så den uden besvær kan komprimere render på kun 610 mm, lyder det fra Løwener.

Smarte funktioner

De 30 maskiner er udstyret med en 3-cylindret Kubota-motor, der har en indbygget oliealarm, som afbryder motoren, hvis oliestanden er for lav, eller hvis maskinen vælter.

Og så kan maskinerne også prale af at have en brændstofbesparende funktion. Den sænker motorens omdrejningstal automatisk til tomgang, hvis tromlen ikke har modtaget signal fra fjernbetjeningen i mere end fem sekunder.