Abonnementsartikel

Anlægsentreprenører er mere optimistiske end resten af bygge- og anlægsbranchen, der ellers klarer sig bedre end for en måned siden.

Traditionen tro er anlægsentreprenører en af de brancher, der har de mest positive forventninger til fremtiden blandt alle brancher inden for bygge- og anlægssektoren.

Det fremgår af maj-opgørelsen fra Danmarks Statistik, der blandt andet viser, det især går forholdsvis godt for anlægsentreprenører og murere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen viser desuden, at branchens sammensatte konjunkturindikator er steget og er på det højeste niveau i fire måneder.

Fradraget hjælper byggeriet

Seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri er ikke i tvivl om, hvad fremgangen skyldes.

- Det, vi skal være opmærksomme på her, er, at de branchefolk, der var med i undersøgelsen, besvarede spørgsmålene for cirka en måned siden, omkring 1. maj. Det var altså kort tid efter, Folketinget havde vedtaget regeringens forslag til vækstplanen, siger Finn Bo Frandsen og fortsætter:

- Det gav straks noget mere optimisme hos håndværksvirksomhederne på grund af den genoplivede Boligjobordning. Jeg tror, det er det, der afspejler sig i, at vi kan se en spirende optimisme med hensyn til forventningerne til beskæftigelsen.