Abonnementsartikel

Der er - igen igen - en ændring i ledelsen hos Danmarks største bygge- og anlægskoncern.

Koncerndirektør Søren Ulslev, der siden 1. marts 2013 har været medlem af MT Højgaards koncerndirektion, har opsagt sin stilling. Han fratrådte onsdag den 6. november, men kommer til at stå til rådighed for koncernens ledelse i den kommende periode.

Det oplyser MT Højgaard på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Søren har bidraget loyalt til de store omlægninger, vi har gennemført i det seneste års tid, men har alligevel følt, at han personligt ikke passede ind i disse. Både virksomheden og jeg personligt har grund til at sige ham tak for en stor og betydningsfuld indsats, siger MT Højgaards administrerende koncerndirektør Torben Biilmann.

MT Højgaards koncerndirektion udgøres herefter af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann og koncernøkonomidirektør Egil Mølsted Madsen.