Abonnementsartikel

MT Højgaard har fået til opgave at anlægge de diger, der skal beskytte øen mod storme som den netop overståede "Bodil".

Det er syv år siden, at 36 ejendomme på Omø blev oversvømmet under en novemberstorm. I flere år har der været arbejdet på at finde offentlige midler til projektet og at indhente den nødvendige tilladelse fra Kystdirektoratet til at etablere højvandsbeskyttelse af øen.

Nu oplyser MT Højgaard på sin hjemmeside, at de har skrevet kontrakt med Slagelse kommune om at etablere diger og spunsvægge på udsatte steder. Blækket var knap nok tørt, før stormen "Bodil" understregede alvoren i situationen - selv om øboerne slap forholdsvis billigt denne gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kommende projekt kommer til at omfatte en 155 meter højvandsmur af Azobé hårdtræ rundt om Kirkehavn på den nordlige del af øen, hvor færgen anløber. Vest for havnen etableres et 185 meter stenkastningsbeskyttet dige bag stranden, mens et jorddige på godt 300 meter opføres bag om lystbådehavnen og mod øst. I samme ende af øen etableres der også plastspuns på godt 230 meters længde. Derudover skal der også laves et 500 meter langt sanddige på den sydøstlige side af øen.