Abonnementsartikel

Vinder af MASKIN|tekniks konkurrence på Trafiksikkerhedsmessen blev reddet af sine kolleger.

Marketing manager Christian Schou Jensen fra LKF Vejmarkering var én blandt mange, som under Trafiksikkerhedsmessen valgte at tilmelde sig MASKIN|tekniks nyhedsbrev. Messen fandt sted 10. april i Lokomotivværkstedet i København, hvor brancheorganisationer, leverandører og øvrige interessenter havde sat hinanden stævne til en dag fyldt med faglighed og nye input.

Udover at sikre sig modtagelse af branchens nyheder direkte i sin mailbakke deltog alle de nye tilmeldte til nyhedsbrevet også i en konkurrence på dagen. Der blev således trukket lod om en nydelig fletkurv i rektangulær udformning. For at gøre kurven ekstra indbydende var den dog også fyldt op med et bredt udvalg af specialøl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode kolleger

Man skal dog passe på med at forlade festen, før den er slut. Det giver en risiko for, at der er noget, man går glip af.

Christian Schou Jensen var ikke til stede, da messen fandt sin afslutning, og i den situation er det godt, at man har søde kolleger. Hans kolleger på LKF Vejmarkerings stand tøvede ikke med at springe til og modtage præmien på Christian Schou Jensens vegne. Distriktschef Per Hansen fik således lov til at tage imod præmien med lovning om at viderebringe den til vinderen.