Umiddelbart emmer havnen af aktivitet. Der er masser af fiskefartøjer langs kajanlæggene, og flere er i gang med at efterse og forberede enten båd eller fiskeredskab. De finmaskede trawl, der ligger udstrakt ud for flere af bådene, vidner om, at det lige nu er tobisfiskeriet, det hele handler om.

Den store fiskerelaterede aktivitet er ikke nogen overraskelse. Hanstholm Havn ligger som en forpost på tærsklen til fiskerige Nordsøen, og herfra har fiskere haft sin arbejdsgang siden tilblivelsen i 1967. Der mangler imidlertid noget, og et gammelt, blåt EU-skilt - den slags man ellers kun ser i denne del af Danmark, hvis der er en færgeforbindelse ud af landet - fortæller sin helt egen historie.

- Da færgen forsvandt, var det medvirkende til at sætte skub i denne proces. Det har jo betydet, at området går glip af mange penge, fortæller Birgitte Juhl, der er administrerende direktør for Hanstholm Havn.

Processen, Birgitte Juhl taler om, er arbejdet med at få havnen ind i kampen om at være en af landets mest aktive erhvervshavne. Midlet er en markant havneudvidelse, der skal tiltrække et væld af virksomheder. Og det skorter ikke på ambitionerne. Ifølge beregninger skal havneudvidelsen kunne skabe over 1000 arbejdspladser, og flere virksomheder betyder større skattegrundlag for Thisted Kommune. Eller sagt med andre ord: En mavepuster til al snak om Udkantsdanmark og rådne bananer.

Markant udvidelse

- Første etape går ud på, at der skal bygges ydermoler og vindmøller, lyder det fra Birgitte Juhl.

Planen er at lukke den eksisterende indsejling og bygge en ny ydermole mere eller mindre parallelt med land i en nordøstlig retning. Derudover udbygges og forlænges en eksisterende mole, som hidtil har ligget for sig selv cirka en kilometer nordøst for havneområdet. Og stedet, de to nye moler møder hinanden, bliver således den nye indsejling, som dermed kommer til at vende mod nordøst frem for mod nordvest.

- Jeg har ikke det præcise tal, men det bliver vel omkring et par kilometer ny mole, der skal laves, vurderer Birgitte Juhl. Det er i sig selv lidt af en anlægsopgave, og dertil kommer, at der for enden af molerne - og i store dele af havnen - bliver en vanddybde på 12,5 meter.

- Molerne skal på plads, inden vi kan begynde at lave alt det inde bagved. Og det er der, vi skal tjene vores penge.

- Vi får i alt 75 hektar nye baglandsarealer, og det er meningen, det skal fyldes ud over flere etaper, forklarer Birgitte Juhl.

75 hektar betyder helt naturligt, at det drejer sig om mange kubikmeter, der skal fyldes ud. Heldigvis er nogle af materialerne lige ved hånden.

- Vi skal have uddybet store dele af havnen, og det opgravede materiale kan bruges til fyld. Men det kræver naturligvis meget mere end det.

En attraktiv havn

Med havneudvidelsen håber Birgitte Juhl naturligvis på at kunne tiltrække en lang række virksomheder. Der er dog en helt bestemt branche, der har været i tankerne i forbindelse med planerne.

- Noget af det, der skal gøre os interessante, er vanddybden på 12,5 meter. Det rammer især inden for offshore-industrien - både i forhold til virksomheder, der servicerer platforme, men også til dem, der arbejder med ophugning af platforme. Derudover bliver fiskefartøjerne større og større, og vindmølleindustrien er også i vækst, fortæller hun.

I forhold til offshore er Esbjerg naturligvis førende i Danmark, men ifølge Birgitte Juhl mangler der flere havne, der har kapacitet til denne industri, så man sikrer, at arbejdspladserne bliver her i Danmark.

- Generelt bliver havnen nemmere at besejle, både med vanddybden, men også som følge af, at indsejlingen kommer til at vende mod nordøst. En problematisk indsejling var delvist skyld i, at færgen forsvandt, og det kan jeg godt forstå. Men det bliver der ændret på nu, lyder det fra havnedirektøren - som i øvrigt også håber, det med tiden bliver nemmere at komme til Hanstholm fra landsiden.

- I forhold til infrastrukturen må vi sige, at det ikke er så godt. Derfor er det vigtigt for os, at strækningen herfra og ned til Herningmotorvejen bliver opgraderet til en 2+1-vej. Det er en høj prioritet.

Dyr regnefejl

Jeg håber, vi allerede kan komme i gang med det i 2015 - men det er nok mere realistisk, hvis jeg siger 2016, fortæller havnedirektøren om første etape af byggeriet og fortsætter:

- Egentlig skulle vi have været i gang allerede i år, men licitationen viste, projektet blev meget dyrere end forventet, og derfor har vi været nødt til at udsætte det.

- Vores rådgivere havde vurderet den første etape til at koste omkring 500 millioner kroner, men da vi åbnede kuverterne efter licitationen, lå budene meget højere, fortæller hun. Således lå budene cirka 300 millioner kroner højere end forventet, så det var noget af en overraskelse.

Det gav efterfølgende lejlighed til at undersøge, hvilke områder de bydende entreprenører havde sat højere. Det afslørede blandt andet en regnefejl fra Grontmij, som er Hanstholm Havns rådgiver på projektet.

- Da vi begyndte, blev projektet tegnet med traditionelle stenkastningsmoler. Det viste sig så, at forholdene her kræver en mole af x-blokke. Det betyder, at der skal bruges et andet kernemateriale, som er væsentligt dyrere end traditionelt. Det havde de glemt i beregningerne, og det tegnede sig for de 100 millioner kroner, forklarer Birgitte Juhl.

Det næste var, at det blev undervurderet, hvad det koster at bygge med Nordsøen som nærmeste nabo. Det kom blandt andet til udtryk ved, at der ikke var medregnet risikoen for sommerstorme.

- Vi har ikke forudsætningerne for at vurdere rådgivernes anlægssum. Vi er selvfølgelig trætte af det - og Grontmij er mindst lige så trætte af det. Og jeg vil godt understrege, at vi på ingen måde vil hænge dem ud for det her. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med dem, og det fortsætter vi med, slår hun fast.

Bruger erfaringerne

Licitationen blev naturligvis aflyst, da de fandt ud af, det blev dyrere end forventet.

- Der var fem konsortier, som i første omgang blev prækvalificerede til projektet. Efter vi måtte aflyse, har vi faktisk haft en fin dialog med dem, og det har hjulpet os til at finde ud af, hvad der gik galt, og hvad vi kan ændre til næste gang, siger Birgitte Juhl.

- Et godt eksempel er, at vi til næste gang skal have udspecificeret tidsfristen og dagbøder. Vi regner med, at denne første etape vil tage tre år - og det skal nok også komme til at passe - men vi bliver nødt til at tage højde for, at vi kan komme ud i år fire. Derfor kan dagbøder blive et stort problem for entreprenøren, hvis det uforudsete skulle ske. Det er noget af det, vi har fået ud af dialogen med entreprenørerne, fortsætter hun.

Næste gang satser Hanstholm Havn på udbud med forhandling. Det vil sige, at de sender opgaven i udbud og får priserne hjem. Derefter kaldes entreprenørerne til forhandling.

- Det giver os mulighed for at se på, hvor vi eventuelt kan gøre opgaven billigere, og på den måde kan man sige, at vi inddrager deres ekspertise til at træffe den rigtige beslutning.

Udnytter placeringen

En del af financieringen af molebyggeriet kommer til at stå på selve molerne.

- Vi har tidligere set på muligheden for at indbygge turbiner i molen for at udnytte bølgeenergien, men det blev for dyrt. I stedet opfører vi ni vindmøller på de nye moler, forklarer Birgitte Juhl.

- Det blæser to og en halv gange mere her end landsgennemsnittet, og det kan man lige så godt udnytte, fortsætter hun. Der er dog fortsat en hurdle med at skaffe de penge, der skal til, for at betale den sum, projektet er blevet dyrere.

- Da vi troede, det skulle koste 500 millioner kroner for første etape, så havde vi finansieringen på plads. Men nu, hvor der mangler 300 millioner kroner, kræver det en ny plan. Den tager vi fat på, når vores bestyrelse, som er helt ny, lige får fodfæste. Men det kommer nok til at kræve, at staten på en eller anden måde kommer på banen, siger Birgitte Juhl, der dog ikke frygter for projektet.

- Jeg er helt klart optimistisk, slår hun fast.