Bevares, det er sagt med et glimt i øjet, når bestyrelsesformand for Handbjerg Marina, Martin Daasbjerg, bruger betegnelsen "Nordvestjyllands svar på Dubai" - og så alligevel ikke helt. For der er noget om snakken.

Skalamæssigt er vi naturligvis i en helt anden liga, men den nyanlagte lystbådehavn, der ligger på en kunstig ø ude i Limfjorden, har bestemt fællestræk med Dubais gigantiske og imponerende havnebyggerier, der rager ud i Den Persiske Golf.

Projektet har efterhånden været længe undervejs - siden 2003 for at være helt præcis - men her den 17. maj kan den spritnye marina endelig indvies. Det betyder dog langt fra, at den er færdig. Men det er helt efter planen.

- Her har vi det på samme måde, som i det gamle mundheld: Aldrig ved mål, altid på vej. Vi får hele tiden nye mål, fortæller Martin Daasbjerg og fortsætter:

- Jeg tror, vi får en havn med en utrolig rummelighed.

Hvorfor Martin Daasbjerg netop har kastet sin kærlighed på et havneprojekt, ligger nok lige så meget i den lokale forankring som i interessen for selv at sejle.

- Jeg har godt nok søfartsbog, men det sidste stempel er fra 1972, så den er ved at være lidt støvet, griner han.

På dybt vand

Mange havne i de indre danske farvande er afhængige af at have en kunstig sejlrende, for at det er muligt at sejle. Ved Hanbjerg Marina har man imidlertid valgt at gøre tingene omvendt. I stedet for at føre vanddybden ind til havnen, har de valgt at føre havnen ud til vanddybden.

Resultatet er imponerende - ikke mindst set i lyset af, at store dele af projekt er blevet til ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det var imidlertid nødvendigt at få en entreprenør ind til at lave det grove arbejde. Her faldt valget på CG Jensen A/S.

- De skal have ros for et rigtigt godt stykke arbejde, slår Martin Daasbjerg fast.

- 7. april 2013 blev første spadestik taget, og så gik der ikke mere end 16 uger, før de var færdige. De var ganske enkelt eksperter. Der var for eksempel en mand i en 60-tons gravemaskine, som lagde stenene ud på molerne. Det var bare i orden, det arbejde han leverede, og stenene har ikke flyttet sig, lyder de rosende ord.

- Generelt var de alle sammen dygtige, og de havde en rigtig god indstilling til det, tilføjer han.

Hovedparten af det materiale, den kunstige ø er bygget op af, er gravet op på stedet i forbindelse med projektet. Molerne og kanterne på øen har naturligvis krævet lidt ekstra opmærksomhed.

- Det er klistret til i gytje(et aflejret lag af sediment i havbunden - red.), som er fra 18.000-100.000 år gammelt. Det var noget, vi gravede en kæmpe dynge op af, fortæller Martin Daasbjerg.

Til fyld i molerne brugte de knuste betonblokke, som Thyborøn Havn havde et lager af. Det tømte de, og efterfølgende tømte de et lignende lager i Lemvig. Derudover har de fået noget opgravet jord fra et lokalt kloakprojekt.

- Det var noget godt lerjord, og når det størkner, bliver det lige som beton.

En hel hær

Til trods for, det er lidt af et imponerende anlægsprojekt, skal der imidlertid ikke herske nogen tvivl om, at selve identiteten i projektet ligger i den lokale og frivillige arbejdskraft.

- Det er nogle utroligt dygtige folk, der kommer og hjælper - ja lige bortset fra én, der går og prøver at styre det hele, griner Martin Daasbjerg selvironisk, inden han fortsætter:

- Succeskriteriet hernede er 14 dage uden at få en skideballe. Vi har en herlig jargon, slår han fast.

Han vurderer i øvrigt, at der er på den rigtige side af 100 frivillige med i projektet.

- Nogle har ydet de 60 timer, man er forpligtet til, mens andre har været her meget mere, fortæller han og kommer samtidigt ind på, at der er én, der har passeret 500 timer med frivilligt arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at alle de involverede kan ranke ryggen og være stolte, siger Martin Daasbjerg.

- Jeg har jo tit følt, at jeg bare har gået lidt i vejen, for de har fuldstændig tjek på det, fortsætter han og understreger, at det giver en kæmpe besparelse at lave så meget af arbejdet selv.

- Når man på den måde kan samle 100 mand, har man en hel hær, og så kan alt lade sig gøre.

Lavere omkostninger

- Det, at vi har taget næverne op af lommerne, har betydet, at vi har kunnet holde budgettet nede, forklarer Martin Daasbjerg og uddyber det med, at hvis man holder omkostningerne nede, er det nemmere at opnå en god driftsøkonomi.

- Men det er ikke meningen, at vi skal tjene penge på det. Meningen er, at de penge, der genereres her, skal bruges til at gøre stedet endnu skønnere.

For ambitionerne er ikke indfriet, selv om marinaen nu er en realitet. I stedet skal den være et tiltrængt løft til et lokalsamfund, som ikke tidligere i så høj grad har tiltrukket sig opmærksomhed.

- Vi ligger otte minutter fra den kommende Holstebromotorvej. Oppe bagved ligger en møbelfabrik, der skal bygges om til yachtreparation, fortæller Martin Daasbjerg med henvisning til, at området bliver mere og mere attraktivt.

Store ambitioner

Han er i øvrigt ikke bange for at sætte barren for højt.

- Fem år efter indvielsen vil antallet af fastboere i Handbjerg være fordoblet. Det skal blive interessant at drive forretning her, og det giver basis for arbejdspladser, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Som en del af fremtiden håber han på, det bliver muligt at få revideret lokalplanen, så man kan få anlagt faciliteter for autocampere. Derudover skal der også laves gode forhold for vinterbadere - heriblandt en sauna. Og så er området i øvrigt også ideelt for surfere.

- Sikke nogle udfoldelsesmuligheder vi får her, udbryder Martin Daasbjerg og fortsætter:

- Det, vi har her, er plads.

Han fortæller også, at der meget snart vil være et par nyopførte huse - blandt andet med bade- og toiletfaciliteter. Og på sigt skal der også opføres en ny hovedbygning.

- Det skal være et hus, der akitektonisk lever op til Danmarks smukkeste havn. Vi fører allerede en dialog med Lokale og Anlægsfonden om financieringen, men de kan kun stå for op til halvdelen. Derfor skal vi ud og finde nogle flere penge, fortæller han og afslører dermed, at arbejdet langt fra er slut.

- Vi bliver nok aldrig helt færdige, men det er fandeme sjovt at være en del af processen, slutter Martin Daasbjerg af.