Abonnementsartikel

Woodlife har udvidet maskinparken med det nyeste udstyr fra JCB, en 86C-1 8-tons gravemaskine med specielt Engcon rotatorsystem.

Den fynske virksomhed Woodlife beskæftiger sig til dagligt med arbejde inden for både biobrændsel, skoventreprenør, entreprenør og grusgrav, og det er til de to sidstnævnte områder, at medarbejderne nu kan glæde sig til at benytte den seneste nye tilføjelse til deres maskinpark.

Det drejer sig om en af de nyeste modeller fra JCB - gravemaskinen 86C-1 8-tons serien. Den er leveret af distriktchef Carsten Jacobsen fra Nicolaisen & Larsen A/S' afdeling i Vissenbjerg. Dermed består hele maskinparken hos Woodlife af JCB.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fleksibelt udrustet

Woodlife er blandt de første virksomheder i landet, som tager 86C-1 8-tons serien i brug. I Woodlifes tilfælde er den udrustet med ekstraudstyr i form af det nye rotatorsystem EC05B-R fra Engcon. Indehaver Trolle Valentinsen fra Woodlife fortæller, at maskinen kan indgå i alle virksomhedens opgaver, men at den primært vil blive benyttet til nedlægning af forsyningslinjer på Fyn og til opgaver i Espe grusgrav. Dette afspejles også i udstyrspakken og maskinens design, der har særligt fokus på stabilitet, funktionalitet og komfort for virksomheden og dennes medarbejdere.

- Det giver en sikkerhed at vide, at leverandøren har høj fokus på at servicere vores materiel, så vi ikke holder unødigt stille, lyder det fra Trolle Valentinsen.

Teknisk overlegen

JCB 86C-1 8-tons serien er bygget på JCB's mangeårige erfaring med gravemaskiner og er designet til at være ekstrem stabil ved alle graveopgaver 360 grader rundt om maskinen og samtidig have en høj gravehastighed.

Motoren er kendetegnet ved et lavt brændstofforbrug, som adskiller den fra sin forgænger og andre konkurrenter på markedet og som samtidig overholder de nyeste miljøkrav.

Teknologisk er 86C-1 udstyret med en række funktioner såsom fabriksindbygget GPS, fejlmelding direkte til JCB, tyverisikring og klimaanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rotatorsystem

Det særlige rotatorsystem fra Engcon tilpasses brugerens særlige behov, kan monteres på alle typer maskiner og er enkelt at tilkoble. Systemet tillader ubegrænset 360 graders rotation og giver mulighed for at tilte skovlen i op til 45 grader. Dette giver en præcis styring, og gør maskinen i stand til at arbejde i alle stillinger, grave forlæns og baglæns og at kunne løse en bred vifte af opgaver samtidig.

- Kombinationen af JCB's stærke design og Engcons specialdele giver Woodlife et komfortabelt og effektivt arbejdsredskab i mange år fremover, siger distriktschef Carsten Jacobsen fra Nicolaisen & Larsen A/S.