Abonnementsartikel
Denne uges fredagsvideo tager os igen ud i det våde element. Ved et maskinshow i England demonstrerer udlejningsfirmaet HE Services, hvordan deres løsning til vandtætning af en minigraver fungerer. Maskinen er en Komatsu PC 14R HS.
Udstødningen bliver til en strøm af bobler, så snart maskinens bagende kommer under vand, og motoren fortsætter med at arbejde. Umiddelbart er det et morsomt indslag, men dog også tankevækkende. For hvordan er det muligt at maskinen ikke drukner under kørslen i bassinet?
Den opmærksomme seer vil bemærke, at gravearmen er løftet højt over vandet under hele demonstrationen, så måske luftindtaget er ført op den vej. I så fald vil det give nogle problemer, hvis gravemaskinen faktisk skulle fylde skovlen, mens den er under vand.