Abonnementsartikel

Viggo Bendz benytter E&H'15 til at fremvise produkter fra Steinke Anlagentechnik, som kan hjælpe til at holde projekterne tørre.

Hvis der er problemer med, at maskinerne får våde fødder under udgravninger, kan det være nødvendigt at sænke grundvandet, så projektet kan fortsætte. Det kræver imidlertid specialudstyr i form at pumper, dræn og rørsystemer, der kan bortlede vandet, hvis arbejdet skal udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

I den forbindelse melder det tyske firma Steinke Anlagentechnik sig på banen. Virksomheden producerer netop specialudstyr til at tøjle vandmasserne, og på E&H'15 i Herning vil den danske leverandør Viggo Bendz A/S stå klar med disse produkter for messens besøgende entreprenører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Steinke Anlagentechnik har stor succes på det nationale og internationale marked med sit omfattende program til grundvandssænkning, hvor især støjsvage og driftsikre, vandkølede vakuumpumper er en nyhed, siger direktør Poul Erik Jakobsen fra Viggo Bendz i pressemeddelelse.

Sparer omkostningerne

Forsinkelser og fordyrende ekstraomkostninger kan være et af resultaterne, hvis ikke grundvandssænkningen udføres professionelt. Dertil kommer, at grundvandssænkningen i mange tilfælde vil indebære en lokal miljømyndigheds godkendelse, hvorfor der skal redegøres for dokumentation af metoder og procedurer for grundvandssænkningen. Her vil materiellet fra Steinke Anlagentechnik ifølge Viggo Bendz as kunne leve op til gældende krav.

- Viggo Bendz leverer og servicerer materiellet over alt i Danmark. Anlæggene fås både med el- og dieseldrevne motorer og kan dimensioneres til individuelle opgaver, så der ikke løber udgifter på til kapacitet, der ikke er behov for. Anlæggene er driftsikre og kræver minimal vedligeholdelse, fortæller Poul Erik Jakobsen.