Abonnementsartikel

Vejdirektoratet har udpeget de mulige linjeføringer til de kommende baner på tværs af Vejle Fjord og over Vestfyn.

Placeringen af de to kommende baner på tværs af Vejle Fjord og over Vestfyn er nu snævret ind til henholdsvis fire og to forskellige muligheder.

Den kommende bane på tværs af Vejle Fjord skal give en besparelse i rejsetid for tog på otte-ni minutter, og den skal etableres som en højhastighedsbane til 250 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De mulige linieføringer rummer tre bro-alternativer samt en tunnelløsning. Sidstnævnte vurderes dog indtil videre at være væsentligt dyrere end en broløsning.

35 kilometer jernbane

Den kommende bane over Vestfyn skal give en besparelse i rejsetid for tog på 6,5 minutter og forkorte banen med cirka fire kilometer. Også den skal etableres som en højhastighedsbane til 250 kilometer i timen. Samtidig skal den ligge så tæt på motorvejen som muligt, så der etableres en samlet transportkorridor med henblik på at mindske de miljømæssige gener mest muligt.

Den nye jernbanestrækning fra Kauslunde til Odense V vil være cirka 35 kilometer lang. Der arbejdes med to mulige linjeføringer, hvor den ene på det meste af strækningen løber på den nordlige side af motorvejen og den anden på den sydlige side af motorvejen.