Abonnementsartikel

Koncernledelsen bag den jyske virksomhed Viby Attachment A/S sætter nu alle sejl til for yderligere at positionere sig på markedet.

Viby Attachment A/S, der producerer skovle til entreprenørbranchen, landbrug og industri, fik ved indgangen til 2014 nye ejere. Det var koncernledelsen bag firmaet Ebco A/S, der købte virksomheden. Viby Attachment, der også i branchen er kendt som Viby Jern, havde i tre år været ejet af East Metal i Esbjerg.

Gearet til vækst

- Vi har nu været ejer af virksomheden i godt et år. Den økonomiske krises skygge er ved at være ovre, og vi mærker en pæn fremgang i salget. Vi ser derfor lyst på fremtiden, fortæller Kim Jensen, der repræsenterer koncernledelsen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores optimisme har blandt andet resulteret i, at vi her pr. 1. maj har udvidet salgsstyrken med Per Kristensen. Per kommer fra et job, hvor han var vant til at sælge specialdesignede produkter.

Også på tekniske område udvider Viby Attachment nu.

- Vi har blandt andet investeret i en helt ny svejserobot samt en ny CNC-styret arbejdsstation, så vores store produktionsenhed er også gearet til at levere til VIBY Attachment, fortæller Per Kristensen.

Ligeledes har de opgraderet deres designafdeling, hvor deres skovle udformes, så de passer til de specifikke maskiner og job, de bliver bygget til.

- Vi har udvidet med yderligere en 3D tegner. 3D tegningerne bliver brugt i produktionen, men også i forbindelse med kvalitetskontrolen som Viby Attachments skovle kommer igennem, forklarer Per Kristensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I koncernledelsen arbejder vi også på en spændende udviklingsplan for eksportmarkedet. 30-40 procent af vores produktion går til eksport til henholdsvis England, Sverige og Norge. Det er en andel, vi håber at forøge i de kommende år.