Når boret møder en sten under jorden og sender rystelser op til overfladen, kan man godt mærke, at Micki og Jan Jensen fra Zacho-Lind er i gang med at bore ud til en ny vandledning på Boserupvej i Roskilde ved hjælp af styrbar underboring. Jorden er hård og stenet, og med jævne mellemrum må boret finde vej rundt om en sten et par meter nede i den sjællandske jord.

Opgaven består i boring af 170 meter ny vandledning som erstatning for de gamle støbejernsledninger, der har ligget i jorden, siden Roskilde Sygehus blev etableret. De gamle ledninger løber parallelt med boringen, og de er i tidens løb blevet utætte. Zacho-Lind er underentreprenør på opgaven, der udføres for Roskilde Forsyning, og boresjakket, der løser opgaven, har særligt fokus på at få boret ned under Møllehusvej, der krydser boreplanen for den styrede underboring. Samtidig gemmer den krydsende vej på fjernvarme- og kloakrør.

Dårlig dokumentation

- Vi gennemgår boringen, inden vi går i gang med arbejdet, så vi ved, hvornår vi skal begynde at bore dybere, så vi kommer tre meter under vejen, så vi ikke rammer de eksisterende ledninger. Men derudover er der ikke der ikke det store i det - de største udfordringer har vi generelt inden borearbejdet går i gang, når vi skal danne os et overblik over de eksisterende ledninger i jorden, siger Micki Jensen, der er søgemand hos Zacho-Lind.

I boremaskinen på 7,5 tons sidder hans far, Jan Jensen, der er maskinfører på 15. år. Han har radiokontakt til Micki Jensen, der hele tiden holder sig over borehovedet, og i fællesskab sørger de for, at boringen holder sig til den lagte plan.

Netop det at få lagt den rigtige plan er den største udfordring, når man skal i gang med en opgave inden for styrbar underboring, fortæller Christian Rønne, der er projektleder for styrbar underboring hos Zacho-Lind, der har hjemme i Ishøj og opererer på hele Sjælland.

- Vores største udfordring er fremmede kabler og ledninger, fordi deres placering er dårligt dokumenteret. Den slags har man ikke altid taget seriøst - før i tiden var det arbejde endda særdeles mangelfuldt, siger Christian Rønne og understreger, at en stor del af branchen i dag går højt op i både at levere og efterfølgende dokumentere de udførte boringer, så de ikke kommer til at volde vanskeligheder for fremtidige opgaver.

Færre ulemper

Han slår fast, at ledningsrenoveringer som den i Roskilde er et af de områder, hvor fordelene ved styrbar underboring er allermest synlige.

- Lige netop renovering af vandledninger er et af de områder, hvor den styrbare underboring giver ekstra store fordele for kunderne. Den gør det jo muligt at lægge nye rør parallelt med den eksisterende rørføring, som derfor kan beholdes i drift under arbejdet og kun behøver at lukkes ned i det korte tidsrum, det tager at skifte over til den nye rørføring. Det giver mindre gener for brugerne, og det er en væsentlig faktor, siger Christian Rønne.

Da Zacho-Lind fik sin første maskine til styrbar underboring i 1996 var det primært kabelrør, der blev lagt ned i jorden med den nye metode, der overflødiggjorde gammeldags gravearbejde med gravemaskiner. Men det har siden ændret sig.

- I en årrække var det el- og telekabler, der blev lagt i jorden i stor stil. Men nu er de på plads mange steder, og i dag handler det meget om kloak og vand. Og meget af arbejdet er renovering, fordi de gamle pvc- eller støbejernsrør er udtjente, siger Christian Rønne.

I dag råder Zacho-Lind over fem boremaskiner, og de kan foretage boringer fra 32-710 mm, og nogle af kollegerne kan bore helt op til 1200 mm. Og der er sket meget med udstyret, siden virksomheden gik i gang med styrbar underboring i 1996.

- Der er virkelig sket noget siden dengang. Dengang gik udstyret konstant i stykker, og samtidig var boringerne jo ikke lige så præcise som i dag. I dag er det solide maskiner, siger Christian Rønne.

Præcis indmåling

Men selv om det moderne udstyr til styrbar underboring er nået langt siden starten, så er der stadig plads til forbedringer. Og hos Christian Rønne er der ingen tvivl om, hvad den næste udvikling bliver.

- Der sker meget på området for søgeudstyr. Det næste bliver, at vi kan indmåle i x-, y- og z-koordinater, så vi på den måde kan målsætte vores boringer, samtidig med at vi søger borehovedet frem. Så kan vi efterfølgende trykke på en knap og få den fulde dokumentation for boringen. Så kan man spare landmåleren, som i dag skal forsøge at tyde vores afmærkninger, når han kommer ud for at lave borerapporten et stykke tid efter, vi har forladt den. Det vil gøre dokumentationen og kvaliteten bedre, så det bliver en stor fordel for både os og kunderne, siger Christian Rønne.

Han fortæller, at det gps-udstyr, som søgeudstyret i dag kan snakke sammen med, har en usikkerhed på op til en halv meter, og det er ikke brugbart i forhold til dokumentation af en boring. Men gps-teknologien, der kan bringe usikkerheden ned på de 2-3 centimeter, der kræves til styrbar underboring, findes allerede - det handler blot om at få lavet koblingen mellem dette moderne gps-udstyr og søgeudstyret.

- Det er noget, vi entreprenører efterspørger meget, og det skal nok komme, slutter Christian Rønne.