Abonnementsartikel

Farmas A/S har i samarbejde med Lausø Service ApS og CNH Danmark A/S udviklet dobbelt-command til en New Holland B115C rendegraver.

Farmas A/S har netop leveret en New Holland B 115C rendegraver til Feldborg Entreprenørforretning. Den er udstyret med dobbelt-command styring.

Rendegraveren er blevet udstyret med to Sauer-Danfoss joystick placeret i førersædets armlæn og bagudvendt speeder- og bremsepedal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Joystick i armlæn kan justeres, så de passer til føreren og er placeret, så de giver en ergonomisk arbejdsstillingen samtidig med, at betjening af rendegraveren er let.

Joystick'enes konfiguration er udviklet af Lausø Service ApS, som har mange års erfaring med joystick-styring til entreprenørmaskiner. Den endelige placering af joystick'enes funktioner laves i samarbejde med maskinens fører, så man sikrer den mest optimale brug af rendegraveren.

Joystick og bagudvendte pedaler kan også anvendes til kørsel på byggepladsen, og rendegraveren kan køres i begge retninger - uanset om sædet vender fremad eller bagud i kabinen.

Med den nyudviklede dobbelt-command til New Holland rendegravere bliver det daglige arbejde lettere for føreren, som nemt kan flytte maskinen og grave videre uden at skifte stilling eller afbryde arbejdet.

Feldborg Entreprenørforretning forventer, at det sparer både tid og diesel og sikrer mere komfort for maskinførerne.