Abonnementsartikel

Åbningen af tre spor i nordgående retning på Helsingørmotorvejen bliver forsinket på grund af snevejret.

?Det har oprindelig været meldt ud, at udvidelsen af Helsingørmotorvejen til tre spor i begge retninger vil stå klar mandag den 23. november fra morgenstunden. Denne plan har vejrguderne imidlertid delvist forsinket.

Grundet den megen sne og slud i weekenden har det ikke været muligt at få lavet de afsluttende arbejder helt færdige, til trods for at vejarbejderne har knoklet på strækningen hele weekenden i det omfang, vejret har tilladt det. Derfor vil det først på ugen i uge 48 kun være i sydgående i retning mod København, at der vil være åbent i tre spor. De tre spor i nordgående retning mod Helsingør vil - hvis vejret arter sig - åbne senere på ugen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi beklager, at det ikke har været muligt at færdiggøre udvidelsen af alle tre spor i begge retninger til mandag morgen, som vi havde regnet med, men det hårde vintervejr i løbet af weeenden har desværre ført til nogle dages forsinkelse i nordgående retning, siger projektleder ved vejdirektoratet, Jacob Pryds Winkel, om forsinkelsen.