Abonnementsartikel

De fleste af os har allerede sat kryds i kalenderen ud for de dage, hvor Agromek 2016 løber af stablen - nu skal krydsene flyttes.

I 2016 skulle landbrugs- og maskinudstillingen Agromek oprindeligt afholdes den 22.-26. november i MCH Messecenter Herning. Men det viser sig nu at den dato ikke er hensigtmæssig, da den ligger for tæt af de dage, hvor den tyske landbrugsmessen EuroTier afholdes.

Derfor flyttes Agromek en uge, og afholdes i 2016 fra den 29. november til den 2. december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en mail, der er udsendt til Agromeks udstillere, skriver Allan Pedersen, direktør for Agromek, samt Steen Andersen, formand for Agromek:

- Vi har for nylig erfaret, at EuroTier, i forhold til 2014, ligger på en senere dato i november, hvilket betyder, at Agromek med den nuværende dato vil blive i ugen efter EuroTier. Det vil for mange af vores udstillere give både logistiske og praktiske udfordringer. Derfor har vi, efter nøje overvejelser, vurderet, at det er bedst at justere datoen med en uge.

Derfor skal udstillere og interesserede fra entreprenørbranchen, som ligeledes er en lille del af Agromek, også have justeret kalenderen.