Abonnementsartikel
Ny 21F XT læsser er afleveret i Aalborg.
Udlejningsvirksomheden Klu Materiel Nord med base i Aalborg har netop fået leveret en Case 21F XT. Det er en ny model læssemaskine på 5,3 tons i et kompakt design, som ifølge den danske Case importør S.D. Kjærsgaard er kendetegnet ved en god rækkevidde, og som særligt henvender sig til udlejningsbranchens strenge krav.
- Maskinen efterlever nyeste miljøregulativ helt uden brug af AdBlue og ingen besværlig regenerering, som ofte kan være til stor gene i forbindelse med udlejning. Maskinen har desuden en stærk motor med det største moment i klassen. Det giver styrke og masser af overskud, lyder det fra S.D. Kjærsgaard.
Læssemaskinen måler blot 2,46 meter i højden, og den har en nyttelast på gafler på 2,1 tons.
- Den netop leverede maskine var en del af en større handel i efteråret, hvor vi også fik nogle Case minigravere, udtaler Ulrik Knudsen, direktør for KLU Materiel Nord og fortsætter:
- Vi har haft et godt 2015 og forventer også, der bliver travlt i 2016. Der sker meget i Aalborg området, og vi har fundet vores plads i markedet med høj service og gode maskiner, der passer til vores kunder.