Abonnementsartikel

Ingen Bauma uden rekorder og 2016 var ingen undtagelse.

Bauma 2016 lukkede ned søndag eftermiddag 17. april. Det blev afslutningen på den 31. udgave af verdens største messe for entreprenørmaskiner, og traditionen tro blev messen endnu engang endnu større end tidligere udgaver.

Det endelige besøgstal er tilsyneladende ikke endeligt gjort op, men ifølge den nyeste officielle udmelding fra arrangøren Messe München tiltrak Bauma 2016 omkring 580.000 besøgende fra flere end 200 lande. Det er en forøgelse på mere end ni procent i forhold til de 530.000 besøgende i 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyskland er ikke overraskende den største leverandør af besøgende efterfulgt af Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig, Holland, England, Sverige, Rusland, Polen og Tjekkiet.

605.000 kvm.

I 2013 var der 3.420 udstillere. Det tal blev i år suppleret med yderligere tre. Af de 3.423 udstillere kom de 1.263 fra Tyskland. Udstillerne kom fra 58 lande - hvilket er et mere end for tre år siden - og de kunne sammen med de besøgende bevæge sig rundt på de 605.000 kvadratmeter messeområde, som også nåede rekordstørrelse.

Næste Bauma i München finder sted i dagene 8.-14. april 2019.