Abonnementsartikel

Arkil har investeret i otte nye Caterpillar-gravemaskiner, hvoraf halvdelen er kompaktmaskiner.

Arkil har netop været på indkøb hos Pon Equipment og købt otte nye Cat-gravemaskiner. Arkil har købt to stk. 301.7D, tre stk. 308E2 CR, en 302.7D, en 305E2 CR og en 302.4D. Det er gode erfaringer med mærket, der igen har fået Arkil til at købe Cat.

- Valget af maskiner har vi foretaget ud fra en kombination af pris og kvalitet. Og vores tidligere erfaringer med Cat-maskiner er rigtig gode. Dem har vi været glade for, og det forventer vi også, at vi bliver for disse nye maskiner, siger divisionsdirektør i Arkil, Jan Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forude venter en masse nye opgaver for de nyindkøbte maskiner, hvoraf halvdelen er kompaktmaskiner med en noget mindre svingradius. Og det betyder noget, når man har opgaver i byerne.

- For eksempel skal to af 308 E2-maskinerne straks i gang med kloakerings- og vandforsyningsopgaver i Århus, siger Jan Schmidt.

Maskinerne er købt med serviceaftaler, ogdet er ikke noget, Arkil altid har gjort.

- Men vi har ændret strategi. Og det har vi især på grund af den driftssikkerhed, det giver at have en serviceaftale. Et godt kvalitetsprodukt sammenholdt med en stærk serviceorganisation betyder rigtig meget for os, når vi skal købe maskiner ind. At det er et stort og kendt mærke betyder også, at Pon Equipment som forhandler og Caterpillar som producent er fremme i skoene, når det gælder den teknologiske udvikling, siger Jan Schmidt.