Abonnementsartikel

Turen går i år fra Aabenraa via Hjørring og Roskilde til Nyker på Bornholm.

Scantruck er med fra først til sidst med start på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa i weekenden 27. og 28. maj, til Store Legedag i Nyker på Bornholm sætter proppen i den 12. og 13. august.

- Vi har gjort det til en god tradition at komme hele landet rundt i dyrskuesæsonen. Som altid kommer vi med maskintransporterne fyldt op med topmoderne maskiner fra Manitou, Komatsu, Weycor, Mustang og McCloskey. Men vi er meget bevidste om, at vi skal rundt og møde et presset erhverv. Derfor vil mangen en snak med dyrskuegæster kommer til at handle om udvidede garantiordninger, serviceaftaler og andre ting, der kan være med til at gøre det hele lidt nemmere, forudser produktchef Claus Bjerregaard, Scantruck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De røde Manitou-teleskoplæssere kommer til at præge Scantruck-standene rundt om i landet. Manitou er verdens førende producent af teleskoplæssere med et stort og bredt program både til landbruget, byggebranchen og industrien.

Ny fra Komatsu

De tyske Weycor-læssemaskiner, som indtil for kort tid siden hed Atlas, har gennem årene været en rigtig fin sællert hos Scantruck og lader sig naturligvis også se på dyrskue-runden. Det samme er tilfældet med amerikanske Mustang, som størrelsesmæssigt rangerer lige en tand under Weycor. Dermed supplerer de to mærker hinanden helt perfekt hos Scantruck, som kan byde på knækstyrede læssemaskiner fra 1721 kg Mustang til 9450 kg Weycor.

Derefter tager japanske Komatsu over med programmet af gummihjulslæssere fra små til kæmpe. Netop Komatsu byder på en solid nyhed i det danske sortiment i skikkelse af gravemaskinen PC88MR-10. Med sine ni tons placerer den sig midt i Komatsus felt af midigravere på bånd. Maskinen har kort bagende og er derfor ideel til arbejde under snævre forhold.

Allerede mens Scantruck-folkene tager hul på andendagen af Det Sønderjyske Fællesdyrskue lørdag den 28. maj, er kollegerne på plads på Landbrugsmessen Gammel Estrup på Djursland. Her samles folk, dyr og maskiner både lørdag og søndag.

Størst i Roskilde

Danmarks største dyrskue kommer også til at byde på den største Scantruck-stand. Samtlige Scantrucks fem importmærker lader sig se på den 600 kvadratmeter store hjørnegrund centralt på maskinudstillingsarealet på Roskilde Dyrskue, som er på programmet over tre dage fra 3. til 5. juni. Sædvanligvis besøger lige i underkanten af 100.000 gæster skuet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 10. til 12. juni rykker Scantruck-karavanen til Det Fynske Dyrskue i Odense, og weekenden efter sættes kursen mod Nordjylland, hvor det traditionsrige Hjørring Dyrskue er på programmet.

Sommerens turné sluttes af på Bornholm, hvor Nyker Maskin- og Truckershow afvikles for 13. gang den 12. og 13. august.