Det er en træt tunnelmaskine med døbenavnet Frida, der nu skal fiskes op fra den 15 meter dybe arbejdsskakt. Sammen med en anden tunnelmaskine har hun i tre år gnavet sig gennem 3,4 kilometer hård kalkholdig undergrund under Vigerslevparken.

- Med den nye tunnel tager vi et væsentligt skridt mod rent vand i åen. Til gavn for beboere og parkgæster, der er blevet generet af lugten fra de mange kloakudløb. Samtidig øger vi kapaciteten i hele kloaksystemet herude. Og det reducerer risikoen for oversvømmelser, når der er skybrud, siger projektleder Kent Søndergård fra HOFOR, der er bygherre på gigant-bassinet.

Tunnelen sikrer, at EU's vandrammedirektiv om god kvalitet i åer og vandløb bliver opfyldt. Ved voldsom regn og skybrud fyldes kloaksystemet helt op, og noget af vandet må tømmes af. Hidtil er det lukket ud i åen, der har ført det beskidte vand videre til Kalveboderne i Sydhavnen. Men til næste år kan Damhusledningen tage i mod 29.000 kubikmeter og opbevare det til der atter er plads i systemet og det kan komme videre til rensningsanlægget.

NIRAS har været rådgiver på den store tunnel under hele projektet.

- I starten var projektet tænkt som mindre bassiner forskellige steder i parken. Ved at samle til et langt tunnelbassin kan vi flytte vandet og dermed sikre, at de få overløb til åen, der stadig vil ske, når ekstremregn også fylder tunnelen op, kun sker ét sted nede ved åens udløb. Vi valgte desuden tunnelløsningen for at skåne Vigerslevparken, som rent faktisk er fredet. Det har bevaret mange træer og undgået en del opgravning i parken, fortæller Henrik Jensen, projektleder hos NIRAS.

Kompliceret undergrund

- Det er godt at være i mål med tunnelen, men samtidig også lidt vemodigt. Projektet har på alle måder været enestående, stort og udfordrende, især fordi undergrunden har været meget skiftende. Det har til tider gjort tunneleringen vanskelig, fordi vi er stødt på både sand, ler, flint og åben blød kalk, men også særdeles hård kalk samt endelig fem-seks tons store sten. Det betød, at vi undervejs var nødt til at ændre boremetode. Heldigvis har vores tunnelspecialister fra Østergaard været særdeles godt rustet til at klare udfordringerne, og alle på projektet har bidraget med gåpåmod og vilje til at arbejde løsningsorienteret. Det gælder også bygherren, HOFOR, som har opbygget en tunnelafdeling, og derfor stiller med et professionelt team med stor forståelse for vores arbejde, fortæller entrepriseleder Martin Winther Vede, som har stået i spidsen for den daglige ledelse af tunnelarbejdet hos Østergaard-Aarsleff JV I/S.

Tunnelen forventes klar til brug sommeren 2017, når den er blevet sluttet til det eksisterende kloaksystem. Når alle arbejder er udført og inklusive den nye pumpestation, som er bygget ved Valbyparken, forventes udgiften til den nye spildevandstunnel at løbe op i en halv milliard kroner.

Det 13. bassin

Det er intet mindre end unikt, at en storby som København har så rent vand, at man kan tage en dukkert i havnen uden risiko for at blive syg.

Det skyldes 12 store underjordiske bassiner, som HOFOR har bygget under København. Tilsammen kan de rumme samme mængde vand som 88 olympiske svømmepøle. De ligger mange steder: under Østerbro, Nordhavn, Sankt Annæ Plads, Vesterbro, Amager og nu også under Vigerslevparken i Valby. De giver mere plads i klaoksystemet og forhindrer, at der løber spildevand ud i havneområdet, når der er skybrud. Det nye bassin i Valby bliver det 13. bassin i rækken og er med til at skabe fremtidig mulighed for endnu et bynært badested i Valbyparken.