Ordblindhed er ikke en sygdom, men omtales i fagkredse som en funktionsnedsættelse, som udfordrer evnen til at læse og stave.

Steffen Jørgensen er ordblind. Derfor er det logisk, at han ikke duer til noget. Han er ganske vist uddannet kloakmester, og har til dagligt folk under sig og ansvaret for store anlægsprojekter.

- Men jeg må jo være dum. Det fik jeg da at vide i skolen, konstaterer han med et grin.

Steffen Jørgensen er søn af entreprenør Jens Jørgensen, som driver en stor entreprenørvirksomhed med afdelinger i Østbirk og Brædstrup i det østjyske. Steffens svoger hedder Lars Roslyng. Både Jens Jørgensen og Lars Roslyng er ordblinde, men det forhindrer dem ikke i at lede entreprenørfirmaet med aktuelt 25 mand på lønningslisten.

Ordblindhed er ikke dumhed

- Heldigvis véd vi i dag, at ordblindhed ikke har noget at gøre med dumhed. Og ordblindhed er ingen hindring for at blive til noget. De kæmpede måske mere end mange andre. Men både Steffen, Lars og Jens er altså blevet uddannet kloakmestre, og det er ikke så ringe. Dem er der nemlig mangel på, fortæller Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder på erhvervsskolen Learnmark Horsens, hvor han er med til at udklække morgendagens rørlæggere og kloakmestre.

Ordblinde struktørelever med mod på også at blive kloakmestre har det tilmed nemmere i dag, end det var tilfældet for Steffen Jørgensen.

- I dag ville Steffen have fået betydeligt mere hjælp, end vi kunne give ham dengang. Der kan anvendes oplæsningsprogrammer på computeren. Og der er tale om en anden eksamensform, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Man må blot ikke kommunikere, hverken med de andre eksaminander eller ud af huset på telefon, mail eller lignende. For ordblinde er det til eksamen i orden at have en bekendt med, som kan læse opgaven op. Ordblinde kan tillige få bevilget op til en times ekstra eksamenstid. Og der kan ikke snydes med det, for vi screener folk for at finde ud af, om de reelt er ordblinde eller ej, siger Peter Hjortdal Andersen.

Tro på egne evner

Steffen Jørgensen tog den hårde vej til kloakmesteruddannelsen. Første gang, han forsøgte sig, var i 2004 som nyuddannet struktør og dermed også rørlægger. Han ville gerne have "den dér kloakmestereksamen" med.

- Det var en typisk situation for en ordblind kloakmester-aspirant. Steffen ville gerne, men troede ikke på sig selv. Det gik halvskidt i første forsøg. Han dumpede og havde vel indstillet sig på, at han så ikke skulle være kloakmester alligevel, husker Peter Hjortdal Andersen.

- På Learnmark Horsens lærer vi jo folk at kende. Jeg kunne se, at Steffens hoved ikke fejlede noget. Jeg troede på ham, og så var det sådan set bare min opgave også at få han til at tro på sig selv. Så skulle han såmænd nok blive en dygtig kloakmester. Man skal gøre sig klart, at det ikke er en skam at dumpe til kloakmestereksamen. På Learnmark Horsens uddanner vi årligt omkring 50 nye kloakmestre. Mellem 20 og 25 procent af dem er ordblinde. Erfaringen viser, at de bliver rigtig dygtige kloakmestre, og i øvrigt er der intet der viser, at dumpeprocenten blandt de ordblinde er højere end blandt de ikke ordblinde. Der er folk, der aldrig bliver kloakmestre. Ikke fordi de er ordblinde, men fordi de simpelthen ikke har flair for det, forklarer Peter Hjortdal Andersen.

I øjeblikket har Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen 18 mand i sving i afdelingen i Østbirk og syv i Brædstrup. To af dem er struktørelever. Mark Bach er voksenlærling, og Mathias Rosendal er kommet til firmaet fra ophold på en efterskole.

Bliv ved med at prøve

- I tidens løb har vi haft mange lærlinge, der ikke har kunnet sidde stille i skolen, men har fungeret fint her. Jeg blev selv smidt ud af skolen, fordi jeg hverken kunne læse eller skrive. I 1982 overtog jeg firmaet her. I 1984 tog jeg kloakmestereksamen på aftenhold, og i 1994 købte jeg et entreprenørfirma mere, siger entreprenør Jens Jørgensen.

- Mange unge mennesker får at vide, at de ikke duer. Og alle tror jo, at de skal på gymnasiet og universitetet for at blive til noget. Jeg er også ordblind og dumpede i første omgang til kloakmestereksamen, lige som Steffen. Så måtte jeg jo bare nikke den en skalle og prøve igen, siger Steffen Jørgensens svoger, Lars Roslyng.

I 1996 blev han medejer af Entreprenørfirmaet Jens Jørgensens afdeling i Brædstrup, som han styrer i det daglige.

Steffen Jørgensen har også nok at se til. De næste tre-fire år styrer han kloakprojekter for omkring 30 millioner kroner i Østbirk, hvor der kloaksepareres over hele byen.