Det startede i 2007 med en plan om at give gågaden i Herning nyt liv. En arkitekttegnet løsning, der involverede ny belægning, blev besluttet af byrådet, og så rullede bolden for alvor. For når alle fliserne alligevel skulle hives op, kunne det jo være, at forsyningsselskaberne også lige ville kigge nærmere på rørføringerne i samme forbindelse. Prøvehullerne viste, at så godt som alle forsyningsledninger var klar til renovering.

- Her bliver renoveret fjernvarme, vand, spildevand, kabler og fiberforbindelser. Vi er helt nede i fire meters dybde og har gang i stort set alt, hvad der trækker en moderne by, siger Lars Kristensen, der er direktør i og ejer af entreprenørvirksomheden Gustav H. Christensen, der vandt jordentreprisen i projektet, bestående af nye ledninger til drikkevand, regnvand og fjernvarme.

Mange etaper

I slutningen af september var entreprenøren, der har hjemme i Snejbjerg lige uden for Herning, i gang med den næstsidste af fire etaper i jordentreprisen, der efter planen slutter i november efter ti måneders arbejde. Arbejdet kunne dog formentlig være klaret væsentligt hurtigere, men fordi der er tale om en gågade med butikker og masser af handlende, har der været mange hensyn at tage, hvilket har nedsat hastigheden på arbejdet.

- Vi kunne nok klare arbejdet på den halve tid, men det ville kræve, at vi lukkede for varmen til alle bygningerne i 14 dage, og det kan man jo ikke. Når man arbejder et sted som en gågade, så bliver tidsplanen bare længere, for man er nødt til at arbejde i etaper, når man vil renovere både vand, strøm og varme samtidig. Den største udfordring er uden tvivl styringen af logistikken. Det er vigtigt, at man har helt styr på planlægningen af arbejdet, inden gravearbejdet går i gang, og vi har brugt lang tid på at sikre os, at vi får håndteret butikkerne og alle de mennesker, der færdes i gågaden, på den bedst mulige måde, siger Lars Kristensen, der selv bor i Herning og kommer forbi pladsen stort set dagligt.

Smadrer maskinerne

Han slår fast, at et så omfattende gravearbejde er en barsk omgang at komme igennem for de erhvervsdrivende. Han kan tydeligt se, at arbejdet forstyrrer kunderne, selv om der er etableret færdselsveje hen over arbejdsområdet. Men butiksejerne har besværet til trods taget udfordringen pænt. Derimod har Lars Kristensens maskiner haft det hårdt, når ugens arbejde var vel overstået, og weekenden med dertilhørende byture gik i gang.

- De unge mennesker har ofte væltet vores hegn, og 6-7 gange har vi fået smadret ruderne i gravemaskinerne. Butikkerne rører de ikke, men af en eller anden grund er det åbenbart sjovt at kaste en flaske eller en brosten ind i en gravemaskine. Da vi begyndte at pakke maskinerne ind i vintermåtter for at passe på dem, så begyndte det at hjælpe. Men det er da ærgerligt, at det skal være så svært at have sine maskiner i fred, siger Lars Kristensen.

Gængse mærker

Han har blandt andet fire Cat-minigravere, som han har været glad for at benytte på projektet, og derudover køber han typisk også Hitachi og Liebherr. Fælles for de tre mærker er, at de er bredt accepteret som gode maskiner med et langt liv.

- Det er gængse mærker, som holder en god gensalgsværdi. En minigraver har vi typisk i 6.000 timer eller 6 år. Jeg har en ide om, at det er der, maskinerne begynder at koste lidt mere i vedligeholdelse. Finansieringsmulighederne i dag betyder, at jeg kan købe en maskine til 600.000 kroner til 1 procent i rente. Det svarer til 6.000 kroner om året. Så kan det sagtens være en bedre forretning for mig at købe en ny maskine frem for at købe en undervogn til 30.000 kroner til en ældre maskine. Når finansieringen er så billig, er det bedre at afskrive end vedligeholde, siger Lars Kristensen, der ofte gør brug af maskinførernes input, når der skal indkøbes nye maskiner.

Vigtig planlægning

Langt de fleste udfordringer i et projekt som det i Herning kan der tages højde for i planlægningsfasen, men det kan ikke undgås, at der også byder sig udfordringer undervejs, fortæller Lars Kristensen. Blandt andet stødte entreprenøren undervejs på et brandslukningsanlæg, der ikke virkede med den midlertidige vandløsning, der var blevet etableret. Anlægget havde ganske enkelt brug for større rør, og så måtte der ændres lidt i planerne, så anlægget kunne få vand nok.

- Den slags løser man undervejs. Det er komplekst at planlægge sådan et projekt, men det er ikke noget, man får dårlige nerver af. Vi kan se os ud af alle eventuelle problemer på sådan en opgave. I værste fald kommer vi til at afbryde noget forsyning i nogle timer. Der er ikke noget, der kan vælte eller skride sammen - den slags opgaver giver noget mere ondt i maven, siger Lars Kristensen.

Gustav H. Christensen har i snit haft 6-8 mand på renoveringsopgaven i Herning.