Abonnementsartikel

Cito Stillads & Materiel gør klar til fremtiden med et indkøb af nye maskiner.

Der har ikke været langt fra tanke til handling, siden Johnni Næsted fra Cito og Svend Drejer fra Helms TMT-Centret kom i dialog om nye maskiner.

Johnni Næsted er indkøbs- og materielchef for udlejningsvirksomheden Cito Stillads & Materiel. Og han er overbevist om, at det nu går den rigtige vej, og at det kræver, man er klar fra start.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu opruster vi til nye og bedre tider. De kommer, og så er vi klar, erklærer Johnni Næsted , som netop har taget fem splinternye maskiner i brug.

Det er vores debut med Schäffer, men når kunderne spørger efter dem, må vi jo have dem på udlejningslisten.

Indkøbs- og materielchef Johnni Næsted

Cito Stillads & Materie

Kvalitet er vigtig

- Generelt går vi efter maskiner og materiel af en kvalitet, som kan holde til lidt af hvert. Selvfølgelig er det også vigtigt, at vi kan købe ind til fornuftige priser i forhold til kvaliteten, og endelig skal det være forholdsvis enkelt at køre med. Udlejningsmaskiner kommer ud til mange forskellige brugere, som ikke nødvendigvis har ret meget erfaring. Alt det lever vores nye maskiner op til, og så er det kendte navne, som kunderne gerne vil have, siger han.

Den nye maskinpark rummer tre Schäffer læssere, en 1,8-tons Cams gravemaskine med kabine samt en 2,5 tons Cams CZ 25 Zero tail med kabine. Hertil et solidt udvalg af skovle til gravemaskinerne.

- Det er vores debut med Schäffer, men når kunderne spørger efter dem, må vi jo have dem på udlejningslisten. Vi véd jo, at det er afprøvet og robust materiel. De knækstyrede læssere er en forøgelse af vores udlejningsflåde, mens de nye Cams gravemaskiner mest er fornyelse. Det er vigtigt for os kontinuerligt at skifte gamle maskiner ud med nye, så vi konstant sikrer en god, høj kvalitet på flåden af maskiner. Udskiftningen foregår løbende i takt med, at maskinerne når en alder og et brug, der endnu ikke har krævet større reparationer, siger Johnni Næsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vigtigt segment

For Helms TMT-Centret er udlejningsbranchen et vigtigt kundesegment, hvor man gerne indgår som koncept og samarbejdspartnere.

- Og vi er både glade for og stolte over aftalen med Cito fortæller Key Account Manager Svend Drejer.

Den mindste Schäffer 2445 Nordic HD løfter 1700 kg helt op og giver med sit lave tårn god udsigt til redskaberne. Schäffer 2445 Nordic HD er en effektiv arbejdsmaskine til byggepladser og anlægsgartnere, der eksempelvis kan flytte en hel palle belægningssten med en maskine, der kan flyttes på en maskintrailer (3500kg).

Schäffer 3450SL har lige som sin lillesøster lavt tårn og løfter 2200kg. Den tredje maskine er en Schäffer NORDIC 75 HF med kabine som løfter 2800 kg. Der er ifølge Helms masser af førerkomfort i alle maskinerne.

De to minigravere fra Cams er kendetegnet ved stor brydekraft, stor gravedybde, stor udsving på dozerbladet og Kubota motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De nye maskiner bliver for tiden udlejet med et smil, og det er kun glædeligt, at vi fremover kan servicere vores kunder med en endnu bedre maskinpark, der kan være med til at gøre deres arbejde hurtigt og sikkert, lyder det afsluttende fra Johnni Næsted.