Selv om mange i bygge- anlægsbranchen nok vil sige, at det er for lidt, så er der afsat penge i Finansloven til flere infrastrukturprojekter, ikke mindst en undersøgelse af den Københavnske havnetunnel og udvidelsen af E45 mellem Skanderborg S og Aarhus S.

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt siger til Dagens Byggeri, at den største forbedring, som også var med i regeringsprogrammet, er udvidelsen af E45.

- Vi begynder med strækningen Skanderborg S - Aarhus S, hvor der dels er meget trafik, og dels fordi det kan gøres til en forholdsvis overkommelig pris, idet vi kan anvende midterrabatten til at anlægge yderligere to spor, forklarer ministeren.

Forundersøgelser

Han nævner også et projekt ved Vejen med bedre til- og frakørsler og undersøgelsen af den københavnske havnetunnel, der nu for alvor sættes på dagsordenen med penge til forundersøgelserne.

- Både staten og andre går ind med penge. Det gælder eksempelvis Ejendomsselskabet og Københavns Kommune. Vi sætter altså en række ting i gang, og det er i størrelsesordenen 600-700 millioner kroner. Dertil kommer de løbende investeringer i størrelsesordenen 15 milliarder kroner årligt til infrastruktur som Holstebromotorvejen, jernbanen til Ringsted og meget mere, siger Hans Chr. Schmidt.

Fra skinner til veje

Han kalder det et ekstremt højt investeringsniveau, men understreger behovet for at flytte fokus væk fra skinnebåren trafik og i retning af vejene.

- Den skinnebårne trafik udgør 10-11 procent til af de tilbagelagte personkilometer, mens vejene udgør tæt ved 90 procent. Men den tidligere regering fokuserede voldsomt på at bruge alle pengene på kollektiv trafik. Hver gang der køres én personkilometer på vejene, tjener staten cirka 80 øre. Derimod støttes den kollektive trafik med 1,70-1,80 kroner pr. personkilometer. Det er vejtransporten, der er mest samfundsrentabel, mens den kollektive trafik er meget dyrere, oplyser transport- og bygningsministeren.

Dyrere end ventet

Og så kan Hans Chr. Schmidt oplyse, at det nye signalsystem på jernbanenettet bliver dyrere end ventet.

- Det bliver både dyrere og forsinket. Genopretningen af skinnerne forløber heller ikke, som det skal, fordi vi blandt andet ifølge Togfonden skal lave opkøb af ejendomme til en bro over Vejlefjord. Noget af det, der har chokeret mig mest, er genopretningen af jernbanestrækningen Hobro-Aalborg. Der var afsat 114 millioner kroner, men nu vender eksperterne tilbage og forklarer, at tallet snarere er cirka 450 millioner kroner. Tallene i Togfonden er åbenbart ikke undersøgt nærmere, inden de blev offentliggjort, slutter Hans Chr. Schmidt, der frygter, at også andre tal i Togfonden er sat alt for lavt.

Mulig OPP-løsning

Der er i øvrigt glæde i Københavnertunnelgruppen, som gennem 11 år har arbejdet for en østlig ringvej/havnetunnel i København.

- Der bliver nu igangsat en forundersøgelse med fokus på finansieringsmodeller og en mulig OPP-løsning. En forundersøgelse er naturligvis ingen garanti for, at den østlige ringvej realiseres, men det er meget positivt, at udredningsarbejdet bliver økonomisk muligt via bidrag fra de parter, der også i sidste ende skal bære projektet igennem, nemlig staten, Københavns Kommune og private investorer, siger Bo Sandberg, der er koordinator for Københavnertunnelgruppen.

Københavnertunnelgruppen er en tværpolitisk forening, stiftet i 2005. Den består af enkeltmedlemmer, virksomheder og organisationer, herunder blandt andet Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri, DTL, Dansk Metal, 3F og BAT-kartellet.

Københavnertunnelgruppen understreger samtidig, at linjeføringen af den kommende østlige ringvej ligger fast.

- Den kommende østlige ringvej skal gå fra Nordhavn via Refshaleøen og Kløverparken til Amagermotorvejen i området ved Sjællandsbroen, forklarer Bo Sandberg.