Abonnementsartikel

Fransgård har opdateret og udviklet serien af snefræsere til denne vinter.

Fransgård har de sidste par år udviklet og opdateret kraftigt på hele sit snefræser-program. Det er især den nye TTS-serie og VSF-serien, der hitter, når det kommer til snefræsere. Det er lykkedes Fransgård at udvikle en maskine, hvor funktionalitet, kvalitet og kapacitet går hånd i hånd.

TTS-Serien, der er Fransgårds flagskib af to-trins snefræsere, er udviklet og testet i tæt samarbejde med norske entreprenører, hvilket har resulteret i en snefræser, hvor kapacitet, funktionalitet og design er gået op i en højere enhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samspillet med en indføringssnegl på 50 cm og en udkastevifte på 85cm giver en stor kapacitet og en jævn fart uden stop. Den kompakte tud med smørebar mellem- og topklap sikrer god styring af sneen og piloten et godt udsyn. Snefræserens chassis er bygget med ekstra stærkt stål i viftehus og siderne, samt slæbesko og slidstål i Hardox 500. Fransgårds største V-model snefræser er produceret med baggrund i detaljerne, for at opnå den bedste funktionalitet for brugeren og markedets største kapacitet i sin klasse, lyder det fra producenten. Snefræseren til dig med det store behov, hvor sneen skal fjernes hurtigt og driftssikkerhed er alt afgørende.

Selvlæssende spreder

Fransgård præsenterer også en selvlæssende tallerkenspreder, som blev tildelt én stjerne på Agromek.

Den selvlæssende tallerkenspreder er bygget robust, med driftssikre og gennemtænkte detaljer.

Den galvaniserede beholderen sikrer lang levetid på maskinen, selv i ekstreme arbejdsmiljøer.

Strøkassen er fremstillet i højstyrkestål (Domex 420) med slidestål i toppen og på undersiden. Tallerken og lukkebeslag er fremstillet i rustfrit stål. Kraftig hydraulisk motor og kædetræk med et kraftig strammehjul til drift af sneglen med progressiv stigning og omrører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strømaskinen har justerbar åbning til tallerken og hydraulisk lukkebeslag for tilførsel af strømateriale. Spredesymmetrien kan justeres hydraulisk og sprede fra 2 til 10 meter.

Stor solid ventilblok med mulighed for manuel styring, er forberedt for EL-styring og EL-styring med GPS.

EL-styringen med GPS sikre en ensartet doserings mængde, uafhængig af fremkørselshastigheden.