Ifølge en opgørelse fra Transportministeriet er de samlede omkostninger pr. trafikdræbt cirka 17,3 millioner kroner, og de omkostninger, der er forbundet med "alvorlig tilskadekomst" og "lettere tilskadekomst" er henholdsvis cirka 2,96 millioner kroner og cirka 450.000 kroner.

Men ny forskning tyder på, at omkostningerne ved alvorlige færdselsuheld reelt er dobbelt så store, som hidtil antaget. Derved er den potentielle samfundsmæssige gevinst ved at forebygge trafikuheld tilsyneladende større end hidtil antaget.

Det viser en analyse foretaget af blandt andre post.doc Kira Janstrup fra DTU. Hun mener blandt andet, at vejes vedligeholdelsestilstand har betydning for forekomsten af alvorlige færdselsuheld.

Delanalyser

Administrerende direktør i Asfaltindustrien Anders Hundal siger, at analysen kan bruges til at vise, hvor det er mest samfundsøkonomisk og fornuftigt at vedligeholde vejene.

- Vi har længe peget på, at det kan betale sig at vedligeholde vejene. Nu har vi sammen med Sikre Veje i to og et halvt år valgt at finansiere en post.doc. ved DTU, der kan vise, hvor det er mest fornuftigt at bruge pengene. Der vil undervejs komme nogle delanalyser, og de første delanalyser viser to ting. For det første at de samfundsmæssige omkostninger ved en dødsulykke reelt koster i størrelsesordenen 34 millioner kroner, mens en alvorlig ulykke koster seks millioner kroner, siger Anders Hundal til Dagens Byggeri.

Grupperede uheld

Analysen peger også på, at der ikke nødvendigvis er en lineær sammenhæng mellem vejenes tilstand og de skønnede udbedringsomkostninger. Selv om de mest skadede veje er de farligste, behøver de ikke at være de dyreste at udbedre.

Anders Hundal forventer, at offentliggørelsen af yderligere resultater blandt andet vil indgå i de valgmøder, som Asfaltindustrien traditionelt holder i forbindelse med det kommende kommunevalg den 21. november næste år.

I forbindelse med analysen har DTU grupperet de uheld, hvor forhold vedrørende vejen var registreret som en uheldsfaktor - de uheld, der lignede hinanden mest, kom i samme gruppe. Analysen var baseret på data fra Århus Kommune og omfattede dels politiregistrerede uheldsdata og dels belægningsdata fra Vejdirektoratet for perioden 2010-2015.

Kvalificeret prioritering

Belægningsdata indeholder information om vejens tilstand og vedligeholdelse herunder skadestype og estimerede reparationsudgifter samt et skadespoint på en skala fra 1-9. Er skadespointet over 3, betragtes skaden som alvorlig.

Tilsvarende viste analysen, at de to grupper af uheld, der indeholdt den største andel af dødsulykker, primært indeholdt uheld, der var sket på veje med et højt skadespoint og således var i dårlig stand.

Ifølge forskerne tyder resultaterne på, at man baseret på en kombination af viden om vejenes tilstand, de skønnede udbedringsomkostninger samt uheldsforekomst og alvorlighedsgrad vil kunne kvalificere prioriteringen af infrastrukturforbedringer, så man opnår mest trafiksikkerhed for pengene.