Den danske kloakbranche står her i begyndelsen af 2017 med forholdsvis gode fremtidsudsigter. Det fortæller Henning Lübcke, som er formand for organisationen Danske Kloakmestre. Men der er også udfordringer, som der skal arbejdes videre med.

- Generelt er det gået forrygende godt det seneste år, men der har samtidigt været en del geografiske forskelle. Det er primært i byerne, de fleste opgaver ligger, men når jeg kommer rundt i landets yderområder, hvor vi faktisk har mange medlemmer, er der ikke så mange kloakopgaver. Så for dem har 2016 været et knapt så godt år, fortæller Henning Lübcke.

Bremser processen

Som ved så mange andre ting, er det politiske beslutninger, der sætter dagsordnen.

- I de større byer udbygges kloaknettet, og der laves kloakseparering, for vi rammes jo oftere og oftere af ekstremvejr som for eksempel skybrud. Så der er masser at se til inde i de store byer, lyder det fra kloakformanden.

Han mener, at der er flere årsager til, at kloakmestrene, som har hjemme lidt længere væk fra de større byer, ikke har så meget at se til.

- Der er mange, som ikke har lyst til at køre for langt efter opgaverne. Det er for besværligt for dem. Det næste problem er, at der ikke sker nok i forhold til kloakeringen i det åbne land. Der sidder nogen i Folketinget, der bremser processen med at få sat gang i det, og hvis du spørger mig, er det dybt forunderligt. Man tilsidesætter jo miljøhensynet, siger Henning Lübcke med henvisning til de mange husstande, som ikke er koblet på det offentlige kloaknet.

Lange udsigter

- Der er cirka 300.000 husstande, som er dårligt kloakeret - blandt andet med gamle septiktanke og nedsivningsanlæg - og man regner med, at der i gennemsnit bor 2,2 mennesker pr. husstand. Det er altså 10 procent af befolkningen, som ikke er dækket af ordentlig kloakering. Men de forurener jo åbenbart ikke, lyder det fra Henning Lübcke.

Han fortæller i den sammenhæng, at det i første omgang var målsætningen, at kloakeringen i det åbne land skulle have været færdig i 2016, men at det nu er udskudt til en gang efter 2020.

- Politikerne må jo mene, at det ikke forurener nok til, at det er økonomisk forsvarligt at sætte i gang nu, konstaterer han.

- Det positive er, at der trods alt er så mange opgaver for os inde i byerne. Og der er ikke udsigt til, at der bliver mindre at lave lige foreløbigt, så set ud fra det, er kloakbranchen i fremdrift, fortsætter han.

Bedre rottebekæmpelse

Udskiftningen af kloaknettet og kloaksepareringen i byerne har ifølge Henning Lübcke flere fordele. For det første vil spildevandsrensningen på sigt blive billigere, da regnvandet ikke længere skal igennem systemet. Og i forhold til rotteproblemerne vil et opdateret kloaknet ligeledes være en fordel, da de ikke længere har så nemt ved at at etablere levesteder i takt med, at rørene er blevet mere tætte.

- Når det kommer til rottebekæmpelse er det i øvrigt også positivt, at vi bevæger os væk fra brugen af gift. På det punkt har vi i Danmark været lidt bagefter, men det er vi ved at rette op på, siger han.

Mangel på arbejdskraft

En af de større udfordringer, den danske kloakbranche står overfor de kommende år, er manglen på arbejdskraft.

- Det er ikke "in" at være rørlægger og kloakmester. Vi ser, at der generelt er et fald i optagelsen på uddannelserne, og det giver en udfordring, når vi har så travlt. Det får så den betydning, at vi er nødt til at hente arbejdskraft ind fra udlandet. De kommer med en anden faglig baggrund, end vi er vant til, og der kan vi på sigt måske med fordel sørge for, at de bliver opkvalificeret - især hvis det ikke lykkes at få vendt udviklingen med at få unge ind på uddannelserne, siger Henning Lübcke.